Fogh vil ændre den danske indsats i Irak

Den danske indsats i Irak skal drejes. Hvorhen og hvordan er endnu uvist, men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har for første gang med Socialdemokraterne drøftet, hvordan den danske indsats skal sammensættes efter 1. juli i år. »Den danske indsats skal have en vis drejning. I lyset af det irakiske valg vil vi analysere behovet og i øvrigt drøfte vores tilstedeværelse med den irakiske regering. Vi går ind i en ny epoke nu, men det er for tidligt at sige, om vi kan trække soldaterne hjem«, sagde Anders Fogh Rasmussen, da han i går afrundede dagens forhandlinger om et kommende regeringsgrundlag ved fyraftenstid. Analyse på vej Regeringen lovede allerede i valgkampen en analyse af Iraks behov for hjælp udefra, og det løfte gentog statsministeren over for Socialdemokraterne. Udenrigsordfører Jeppe Kofod (S) var i dagens anledning med i forhandlingstruppen, og han ser frem til regeringens analyse. Men han er også klar til at udstikke en retning for den danske indsats. »Vi skal i højere grad levere en civil og humanitær indsats, så vi på den måde kan være med til at bygge Irak op igen med el-værker og skoler for eksempel. Det afgørende for den menige iraker er, at hverdagen begynder at fungere igen. Først der begynder vi at vinde freden«, sagde Jeppe Kofod. Nødvendig beskyttelse Selv om det socialdemokratiske ordvalg lægger mere vægt på den civile indsats fra dansk side, ville Jeppe Kofod ikke slå søm i, at kravet er total tilbagetrækning af danske soldater, når Folketinget sidst på foråret skal diskutere og vedtage et nyt mandat for de sidste seks måneder af 2005. Heller ikke Anders Fogh Rasmussen ville uddybe, om den forventede drejning i den danske indsats betyder nul soldater i Irak inden for overskuelig fremtid. »Det er for tidligt at sige, for vi skal fortsat hjælpe irakerne med for eksempel at opbygge egne sikkerhedsstyrker. Målet er, at Irak selv skal have kontrollen, og måske er det nødvendigt med militær beskyttelse i en periode«, sagde statsministeren. Magt til regionerne På de fredelige danske breddegrader var kommunalreformen fortsat det store emne i drøftelserne mellem regeringen og henholdsvis S og R. Begge partier ønsker ændringer, så de kommende regioner får mere magt, når det gælder miljø og de svageste handikappede. De detaljerede forhandlinger om for eksempel at give regionerne ansvaret for miljøtilsynet og adskille tilsynet fra godkendelserne, som kommer til at ligge i de nye store kommuner, fortsætter i dag i Indenrigsministeriet. Her bliver også ansvaret for institutioner for de handikappede et emne.