Banedanmark fik meldinger om snedækkede signaler før S-togsulykke

I dagene op til S-togs-ulykken tæt ved Lyngby Station i mandags havde lokomotivførere skriftligt og mundtligt rapporteret, at der var problemer med snedækkede signaler på strækningen. Meldingerne gik til Banedanmark og DSB's S-togs-afdeling. »Jeg har fået fuld dokumentation for, at der var et problem med snedækkede signaler lørdag, søndag og mandag. Det fremgår af de mange rapporter, jeg har fået ind fra lokomotivførerne«, siger Michael Järvinen, formand for lokomotivførerne på S-togene. Overgivet til Havarikommissionen Han vil ikke uddybe indholdet af meldingerne fra lokomotivførerne, fordi materialet nu bliver overgivet til Havarikommissionen, der undersøger ulykken. Banedanmarks tekniske direktør, Eigil Sabroe, henviser også til Havarikommissionen, men han vil godt sige: »I søndags havde vi en række meldinger fra lokomotivførere om signaler på strækningen, der enten ikke kunne ses eller var vanskelige at se«. Procedure Han forklarer, at lokomotivførerne skal betragte et tildækket signal som rødt og stoppe. Og derefter give en radiomelding til fjernstyringscentralen, som kan give lov til at køre videre med 40 kilometer i timen. Samtidig sendes folk ud for at rense signalerne. Flere lokomotivførere har desuden rapporteret skriftligt om de snedækkede signaler til DSB's S-togs-afdeling. Men her henviser direktør Claus Nielsen til, at signaler er Banedanmarks ansvar. Han mener, at selv om signalerne har været tildækkede, er det ikke noget stort problem. »Meldingerne har ikke nogen praktisk betydning for trafikken, for lokomotivføreren skal jo opfatte et snedækket signal som rødt og stoppe«, siger Claus Nielsen. Kender ikke årsagen Ingen ved dog endnu, hvad der førte til, at et S-tog alligevel kørte ind i bagenden af et holdende linje E-tog mod Køge i mandags omkring klokken 12 nogle hundrede meter nord for Lyngby Station. Selv om lokomotivføreren skulle have overset et snedækket rødt stopsignal, skulle S-toget alligevel automatisk have bremset, fordi strækningen er udstyret med det såkaldte HKT-system. For lidt plads til nedbremsning Men de foreløbige oplysninger tyder på, at det heller ikke ville have forhindret ulykken. Normalt kører toget nemlig 90-100 kilometer i timen på denne strækning, og så er bremselængden 400 meter. Men sammenstødet skete kun omkring 250 meter efter stopsignalet, så toget ville ikke kunne nå at bremse. De spørgsmål ventes Havarikommissionen at svare på i løbet af to uger. Kommissionen har også fået udleveret togenes 'sorte bokse', der indeholder en række oplysninger om kørslen lige inden kollisionen. Kvæstet togfører Tirsdag var næsten alle de 47 tilskadekomne personer, som blev kørt til sygehuse i Storkøbenhavn, blevet udskrevet. Men personalet holder stadig øje med den kvæstede togfører, der har været holdt i respirator, fordi han har været gennem en kæbeoperation, og lægerne vil blandt andet sikre, at han får nok ilt. Ud over togføreren holder lægerne især øje med en 14-årig dreng, der fik sprængt sin milt under ulykken, og et tre måneder gammelt spædbarn, der væltede ud af sin barnevogn ved sammenstødet. I de kommende dage vil DSB's S-togs-afdeling sende breve til de omkring 100 passagerer i de to forulykkede tog og fortælle om muligheden for erstatning for tab af ejendele og fysiske skader. Desuden vil de få en buket blomster og en officiel beklagelse.