K: Forbrugere kommer til at betale for dankort

Regningen for dankortet ender hos forbrugeren. Det vurderer de konservatives erhvervsordfører, Carina Christensen, til trods for at hendes partifælle økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har lovet at fjerne gebyret på 50 øre. »Det vil i sidste ende være forbrugerne, der kommer til at betale. Både banker og butikker lever af at få dækket deres omkostninger ind. Når en omkostning stiger, så stiger priserne. Man tjener på gyngerne, hvad man taber på karrusellerne. Sådan er dét. Og sådan vil det selvfølgelig også være med denne 50-øre«, siger Carina Christensen. Løfter fra Bendtsen Bendt Bendtsen lovede under valgkampen, at forbrugeren ikke skal betale gebyret. Men han har endnu ikke forklaret, hvem der så skal betale. Detailhandlen opfordrer politikerne til at forbyde bankerne at opkræve gebyret, mens bankerne taler for et forbud mod, at butikkerne vælter gebyret over på forbrugeren. Ingen gavebod Carina Christensen siger, at begge modeller indebærer en udgift for forbrugeren. »Hvis bankerne ikke må lægge gebyr på dankortet, så lægger de bare gebyr på en anden ydelse - de skal have deres udgifter til at udvikle chipdankortet dækket på den ene eller anden måde. Det er naivt at tro, at bankerne vil forære forbrugerne et nyt chipdankort til 600-700 millioner kroner, når de én gang har fået lov at opkræve gebyret«, siger erhvervsordføreren, der netop er genvalgt til Folketinget. Udgifter oven i prisen »Omvendt, hvis man forbyder detailhandlen at sende regningen videre til forbrugeren, så lægger de bare deres udgifter til banken oven i priserne«, siger Carina Christensen, der ikke har et bud på, hvordan man løser konflikten om dankortgebyret. Hun advarer dog kraftigt mod at ophæve dankortloven og sætte kortmarkedet frit, sådan som Finansrådets formand, Peter Straarup, har foreslået. »Så får bankerne det præcis, som de vil have det. De vil sende deres egne, nye kort på gaden og opkræve gebyr efter eget ønske. Det betyder, at vi politikere hverken kan beskytte forbrugerne eller butikkerne mod høje gebyrer«, siger Carina Christensen. Råd ikke enig med Carina Christensen Direktør Rasmus Kjeldahl fra Forbrugerrådet deler ikke Carina Christensens vurdering af, at forbrugeren nødvendigvis ender med at betale for dankortet. Han henviser til, at dankortaftalen fra 2003 lægger op til, at bankerne må tage gebyr på 50 øre per dankortbetaling. »Det giver dem indtægter på 180 millioner om året. Resten af udgifterne - 520 millioner kroner - har bankerne accepteret at betale selv. Så der er andre til at betale - nemlig bankernes aktionærer«, siger Rasmus Kjeldahl. Forretningsudvalget i Forbrugerrådet holder et møde om to uger for at fastlægge sin kurs i sagen. Kjeldahl forudser en ny og besværlig kamp om gebyret. »Jeg har ingen bedre løsning i skuffen end kompromiset fra 2003«, siger han.