Udlændingeregler rammer familie firedobbelt

Tyrkiske Kevser er astronom med en fin eksamen fra et af Europas gamle universiteter - i Istanbul. Men stjernerne står ikke godt i hendes og Michaels liv for tiden. Danske Michael er altmuligmand inden for softwareprogrammer og pc-systemer. Men ingen computere kan rette op på hans og Kevsers og deres lille dreng Jakobs liv. Nu har Kevser forladt astronomien. Og Michael har forladt håbet - eller også har det forladt ham. »Jeg kan ikke se fremtiden længere. Jeg har mistet overblikket«. Lammet Indtil for halvandet år siden drev han selvstændig virksomhed i Tyrkiet. I dag sidder Michael Andersen lammet i en sofa i en lejlighed på Østerbro i København. Omkring ham roder det med medicin, kateterslanger og akter fra papirkrige med myndigheder og kontorer. Mens hans kone Kevser og Michaels mor prøver at holde sammen på den lille familie, hvis sol og midtpunkt er Jakob, der lige har lært at stavre sine første skridt. Først fik Michael Andersen konstateret knoglemarvskræft for halvandet år siden. Beskeden fra de danske læger var, at under gunstige omstændigheder har han 10-15 år tilbage at leve i - måske kun tre. Fejloperation Så blev han tilsyneladende fejlopereret i Tyrkiet med det resultat, at han er lammet fra brystet og nedefter og er lænket til kørestolen. Da parret kom til Danmark fandt Michael Andersen ud af, at de danske myndigheder havde indført en særlig lav offentlig ydelse: starthjælp. Den er ganske vist tænkt til ledige indvandrere og flygtninge - men for at Danmark ikke skal blive beskyldt for diskrimination omfatter reglen alle, der inden for de seneste otte år har tilbragt mere end et år uden for Danmark. Da Michael Andersen har været udlandsdansker i årevis, er han klart henvist til den nedsatte sats. Låner penge Det betyder, at han får cirka 5.700 kroner om måneden. Før skat. Adskillige tusinde kroner mindre end kontanthjælpen. »Jeg må låne af venner og familie. Men det er meget opslidende«, siger han Derudover får han 1.500 kroner til ekstraudgifter på grund af kræftsygdommen plus 2.000 kroner i boligsikring. Kevser får SU på cirka 4.600 kroner plus lån. 14.000 kr. om måneden Realiteten er, at familiens samlede indtægter før skat er omkring 14.000 kroner om måneden. Det er 10.000 kr. efter skat. Familien er adskillige tusinde kroner fattigere på grund af starthjælpsreglerne. Med faste udgifter på 8.000 kroner er der absolut ikke noget at rutte med, påpeger Michael Andersen. Til valgmøde med Haarder Derfor var han også i sin kørestol - og med hustru og søn ved sin side - troppet op til valgmøde med integrationsminister Bertel Haarder (V) forrige weekend. Han ville høre, om den magtfulde politiker fandt det rimeligt, at regeringens forsøg på at fremme indvandrernes integration med en lav socialhjælp skal gå ud over en dødsmærket dansk mand og hans familie, der opholder sig her i landet helt lovligt? Michael Andersen har arbejdet ti år i Tyrkiet - blandt andet som konsulent i skandinaviske virksomheder. Skrantende forretning Har været gift to gange - begge gange tyrkisk. Hans nuværende kone Kevser mødte han for tre år siden. Egentlig havde de to et godt liv under den tyrkiske himmel, men hans forretning begyndte at skrante blandt andet på grund af Irakkrigen. Da Kevser efter endt universitetseksamen blev gravid for halvandet år siden, besluttede de sig for at drage nordpå til hans fædreland. Under forberedelserne til hjemrejsen fik Michael Andersen ekstremt ondt i ryggen. Hans arme blev følelsesløse. Undersøgelser viste et entydigt resultat: Knoglemarvskræft. Uheldige omstændigheder betød, at en operation blev gennemført i Istanbul og ikke i København - en operation som Michael Andersen er overbevist om var et fejlindgreb. Da han vågnede op efter operationen var han paralyseret i underkroppen. Kunne ikke gå. Og det kommer han aldrig til. »Dér lå jeg så lam med en dødelig kræftsygdom og en gravid kone«, som Michael Andersen sammenfatter det. Uddannelse rækker ikke langt i Danmark Da parret kom til Danmark i foråret 2003 fik Kevser uden de store sværdslag sin opholdstilladelse. Hun havde også håbet at kunne tage sine astronom-karriere med sig til Danmark. Men hun har fået at vide, at hendes eksamen her til lands ikke regnes for ret meget - reelt kun som en toårig uddannelse, selv om hun har studeret i Istanbul i fire år. Derfor er hun i stedet begyndt at tage en økonomisk uddannelse i Lyngby. Og hun får SU. »Men hvis jeg kunne komme tilbage til mit fag, astronomien, ville jeg helt sikkert gøre det. Jeg forstår ikke, at det danske system ikke vil anerkende mine eksamener«, siger Kevser Andersen. Afslag fra kommunen Michael har søgt kommunen om særlig hjælp til el-regningen, flytteudgifter, børnepasning, tv-reparation - og en bæresele, så han kan køre lidt rundt med sin søn. For lammelserne rammer alt i hans hverdag - herunder kontakten til drengen. Men det blev et afslag. Én ting er de økonomiske bekymringer og de to menneskers manglende udsigt til at kunne udnytte deres faglige færdigheder. Noget andet er uvisheden: For hvis Michael dør inden for få år risikerer Kevser at blive sendt ud af Danmark sammen med drengen. De danske udlændingeregler bestemmer nemlig, at man først får fast ophold i Danmark efter syv år. »Jeg sover ikke om natten af angst for, at den slags skal ske. Min søn er jo dansk. Han skal vokse op her«, fastslår Michael Andersen. Haarder gav ingen løfter Det sagde han også til integrationsminister Bertel Haarder i sidste uge. Ministeren gav ikke familien meget håb. Ministeren opfordrede dem til at søge kommunen om hjælp til nyanskaffelser. Og mente, at Michael Andersen også skulle overveje pension. »Men det har jeg jo for det første ikke så meget lyst til. Jeg vil gerne i arbejde igen. Jeg er jo ikke død endnu. Og så er der det andet: Fordi jeg har boet mange år i udlandet, får jeg kun 33/40 af en pension. Altså meget mindre end andre. Igen rammes jeg som dansker af at have boet i udlandet. Hvad er det for et land, der byder sine egne borgere dette?«, lyder Michael Andersens kommentar. Haarder: Lige vilkår Integrationsminister Bertel Haarder peger i en kommentar på, at flygtninge og indvandrere på starthjælp i højere grad kommer ud på arbejdsmarkedet. »Det kan skyldes starthjælpens motivationsfremmende virkning. Det kan også skyldes, at dem, der ikke er på starthjælp, i højere grad arbejder sort. Jeg ved det ikke«. Men starthjælpen rammer også indfødte danskere, som ikke har brug for et skub på arbejdsmarkedet? »Det er vel gået op for dig som for alle andre, at vi ikke diskriminerer mellem danskere og udlændinge«. Til gengæld deler indfødte danskere, der har boet i udlandet, ikke vilkår med herboende danske statsborgere? »Tidligere var der særlige regler for udlændinge, men det er meget vigtigt, at vi deler vilkår med dem«. Så selv om reglerne kan virke urimelige på de danskere, der rammes, så bliver de ikke ændret. »Det kan jeg godt love dig, at de ikke gør«.