Mens Antarktis smelter, satser EU på Bush

For blot et par uger siden advarede ledende klimaforskere om, at den globale opvarmning kan få dele af Antarktis til kollapse og verdenshavene til at stige med fem meter. Oven på den chokerende melding blev der med visse forventninger set frem til, at EU-kommissionen i denne uge skulle præsentere sit bud på unionens klimapolitik efter 2012. Ingen nye løfter Kommissionsformand José Manuel Barroso og miljøkommissær Stavros Dimas indledte med store ord om Europas ansvar, da de sammen gik på podiet i Bruxelles. »Europa har en vigtig rolle at spille; hvis vi ikke viser vejen frem, vil vores børn ikke opleve den velstand, vi har oplevet«, sagde Barroso. Men der var ingen nye løfter om reduktioner i CO{-2}-udledningen - den store synder for temperaturstigningerne - når Kyoto-aftalen udløber i 2012. Aftalen, der træder i kraft på tirsdag, forpligter industrilandene til at reducere CO{-2}-udslippet med omkring fem procent. I stedet for bindende mål her og nu vil unionen satse på, at få store forurenere som USA, Kina og Indien til at gå aktivt ind i kampen mod global opvarmning. »EU ønsker ikke at skræmme visse lande væk med bindende mål. Vi vil gerne finde en måde at diskutere med dem og få dem ind i en forhandling. Personligt går jeg ind for mål, men de skal fastsættes på det rigtige tidspunkt«, sagde Stavros Dimas. Møde med Bush EU's stats- og regeringschefer skal mødes med den amerikanske præsident George W. Bush i Bruxelles 22. februar og her håber europæerne, at det kan komme til at handle om andet end Irak ndash f.eks. klima. »Vi forstår på amerikanerne, at de synes, det er et vigtigt emne og er klar til at diskutere det«, sagde Stavros Dimas. Udspillet får hårde ord med på vejen af flere miljøorganisationer, der er skuffede over, at EU ikke er ambitiøse nok. »Lurepasseri« »Det her er jo lurepasseri. De siger, de vil vente på USA. Men alle kan ikke vente på USA. EU burde gå forrest i klimaforhandlingerne«, siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder hos Greenpeace. Foruden håbet om mere samarbejde vil EU's fremtidige klimapolitik fokusere på at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra fly og skibe, investere mere i klimavenlige teknologier og få gang i handlen med CO{-2}-kvoter. »Problemet er jo, at de i rapporten beskriver, hvor slem situationen er, men ikke ønsker at putte bindende mål på reduktionen«, siger Tarjei Haaland. Han mener på linje med WWF Verdensnaturfonden, at EU burde have bundet sig selv op på nogle CO{-2}-reduktioner, der hedder 30 procent i 2020 og 75 procent i 2050. Men den strategi kan give bagslag, mener kommissionen. »Vi kunne godt sætte nogle superambitiøse EU-mål og blive udråbt som helt. Men ingen andre lande ville følge os. Der er først og fremmest behov for at få de store forurenere til at samarbejde«, siger miljøkommissærens talskvinde Barbara Hellferich. Kommissionens forslag skal diskuteres på et miljøministermøde 10. marts og på et topmøde 22. marts, hvor EU's stats- og regeringschefer skal tage stilling til det.