Uddannelser udhules år for år

Studerende på seminarier og universiteter har alle fået færre undervisningstimer, flere forelæsninger og mere selvstudium de seneste år. Men mange studerende har svært ved at klare studierne på egen hånd og dropper i stedet ud. Både universiteter og seminarier har oplevet større frafald i takt med, at bevillingerne - det såkaldte uddannelsestaxameter - er skåret ned de senere år. Svære krav Det betyder ifølge rektorkollegierne for universiteter, lærere og pædagoger, at det bliver sværere at opfylde regeringens og oppositionens ambition om, at flere skal have en videregående uddannelse. »Der er ingen tvivl om, at vi har sværere ved at leve op til kravene om højere gennemførelsesprocenter. Det hænger nøje sammen med den læreropmærksomhed, de studerende får«, siger næstformand i Universiteternes Rektorkollegium, Jens Oddershede. I dag får 30 procent af danskerne en videregående uddannelse - i Japan og Canada er det 50 procent, mens Sydkorea, USA, Norge, Finland og Sverige har en andel på 40 procent. På universiteterne er taxametrene ifølge rektorkollegiet 10 procent lavere i dag end for ti år siden - og godt halveret i forhold til 1980'erne. Forskningsbevillingerne er dog øget lidt - men tæller man dem med, er enhedsudgiften per studerende stadig faldet. »På universiteterne er det de samlede indtægter til forskning og uddannelse, der er afgørende, så når man forøger midlerne til forskning og samtidigt mindsker til uddannelse, er man lige vidt. Det giver ikke et løft at flytte midler fra den ene kasse til den anden«, siger Oddershede. Passer ikke med politiske ønsker Lærer- og pædagogseminarierne har som de andre mellemlange uddannelser fået generelle effektivitetsbesparelser på cirka to procent om året de sidste fem år, efter det blev vedtaget af den tidligere SR-regering. Nogle af besparelserne er ført tilbage til udviklingsprojekter, blandt andet til opbygning af de nye Centre for Videregående Uddannelser, som hovedparten af de 18 lærerseminarier er tilknyttet. 1,4 procent er sparet væk hvert år. »Det hænger utroligt dårligt sammen med de politiske ønsker oven på PISA-undersøgelsen om at stille større krav til lærerne, og at de skal være bedre rustet«, siger Laust Johan Westtoft, formand for de lærerstuderende. Seminarierne har beskåret undervisningstimerne mellem 10 procent og 30 procent. Flere knækker halsen Læreruddannelsen fra 1998 forøgede antallet af linjefag fra to til fire for at styrke fagligheden, men eleverne kan ikke leve op til kravene. »Vi har ikke belæg for at sige, at eleverne er blevet ringere - men vi kan se, at flere simpelthen knækker halsen. Kombinationen af skærpede faglige krav og færre ressourcer får mange til at bruge længere tid om at blive færdige eller droppe ud«, siger formand for rektorkollegiet, Niels-Georg Lundberg. 67 procent af en årgang på seminarierne fuldfører nu uddannelsen mod 80 procent under den gamle læreruddannelse. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Hun fremlagde sidste forår et forslag til en ny læreruddannelse, og hun vil ifølge nye udtalelser ikke afvise, at der skal flere penge til.