Ny behandling af sklerose

»Det er klart et gennembrud. Vi bevæger os ud af det dødvande, der har været inden for sklerosebehandling de sidste 7-8 år«, siger Mads Ravnborg, overlæge, dr.med. på skleroseklinikken på Rigshospitalet, om den nye sklerosemedicin Tysabri. De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har netop færdiggjort et toårigt projekt med medicinen, da man allerede nu har set så gode resultater, at man ikke længere vil vente med at frigive den til patienter. Begejstring i Scleroseforeningen Patienterne fra forsøgene oplevede 68 procent færre nye sygdomsangreb, de såkaldte atakker, end patienterne på placebo (virkningsløs medicin). Denne forskel var kun 30 procent for det hidtil brugte middel betainterferon. Sygdomsangrebene giver symptomer som lammelser og synsproblemer, og bekæmpelsen af dem er det primære i behandlingen af sklerose. Derfor vækker den nye medicin stor begejstring hos blandt andre Peter Kauffeldt, formand for Scleroseforeningen i Danmark. »Jeg synes, det ser vanvittig spændende ud, fordi det er en fordobling af effekten, og det kan altså mærkes hos den skleroseramte. Det betyder rigtig meget for livskvaliteten, at man kan reducere angrebene«, siger han. Mildere behandling Peter Kauffeldt ser frem til, at midlet når Danmark i slutningen af 2005, hvor cirka 2.000 patienter vil få gavn af medicinen. Han understreger, at den nye behandling er mildere end den anden behandling, fordi patienten kan nøjes med at tage på hospitalet og 'tanke op' en gang om måneden i stedet for at sprøjte sig op mod 3-4 gange om ugen. Prisen for sklerosemedicin er over 100.000 kr. pr. patient. Er det ikke mange penge at bruge, når effekten er forholdsvis usikker på langt sigt?

»Den har en dobbelt så god effekt, så man får dobbelt så meget for pengene, hvis man egner sig til den. Det vil være helt urimeligt, hvis patienterne i Danmark ikke får chancen for at skifte til en medicin, der har dobbelt så god effekt«, siger Peter Kauffeldt. En høj pris Bag glæden ved den nye medicin på markedet lurer der nemlig en økonomisk diskussion. Det nye middel er mindst lige så dyrt som det hidtidigt benyttede og meget dyre middel betainterferon. Da betainterferon blev indført i 1996, begyndte en større diskussion blandt politikere og eksperter om den økonomiske prioritering inden for sundhedsvæsenet. Betainterferon var det første middel, der formåede at begrænse antallet af sygdomsangreb for de syge. Men det var samtidig utrolig dyrt. Op imod 100.000 kr. årlig pr. patient kostede behandlingen, og det fik læger og politikere til at stille spørgsmålet: Er det pengene værd? Flere i behandling Det spørgsmål trænger sig nu på igen, både fordi behandlingen sandsynligvis vil blive en smule dyrere, og fordi der med den mildere behandlingsform kan være flere skleroseramte, der nu ønsker at blive behandlet. Men det økonomiske ændrer ikke på de gode resultater, mener overlæge, dr.med. Nils Koch-Henriksen, Aalborg Sygehus. »Jeg er meget positivt stemt for, at behandlingen indføres i Danmark, men vi skal naturligvis hele tiden holde et skarpt øje med, om patienter udvikler antistoffer. Så snart medicinen ikke har den tilsigtede virkning, så skal vi stoppe behandlingen. Den er meget dyr, men så længe den kan holde 68 procent af sygdomsangrebene væk, så er den et meget tillokkende alternativ til den eksisterende behandling«, siger Nils Koch-Henriksen. Han ser frem til, at de færdige resultater fra det toårige projekt kommer til april. Her vil det være muligt at se, om den gode effekt også virker på længere sigt.