Stadig flere virksomheder tilbyder deres medarbejdere kurser i rygestop, ofte i forbindelse med, at rygereglerne på arbejdspladsen strammes. En del virksomheder har allerede gjort arbejdspladsen totalt røgfri, og flere arbejder på at gøre det i løbet af en årrække, oplyser chefkonsulent Maj-Britt Bjerre Koch fra det private firma Rygestopkonsulenterne, der blandt andet har gennemført rygestopkurser på store private virksomheder som Coloplast, Novo Nordisk og Teknologisk Institut samt i offentlige myndigheder som Rigsrevisionen, Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Radio. »Arbejdspladsen er det bedste sted at blive røgfri. Kollegerne er med til at fastholde hinanden, fordi de får et fællesskab om det at holde op med at ryge«, siger Maj-Britt Bjerre Koch. Succesrate på 40 procent På Novo Nordisk var 70 procent af 350 deltagere stadig røgfrie efter tre måneder. På Coloplast var 71 af 100 deltagere stadig røgfrie efter tre måneder og 68 efter syv måneder. Den landsdækkende Rygestopbase, der samler resultater fra 250 rygestoptilbud over hele landet, viser en gennemsnitlig succesrate på 40 procent efter seks måneder og på 33 procent efter et år. Også i Sundhedsstyrelsen er det opfattelsen, at rygeregler og i den forbindelse rygestopkurser på arbejdspladserne er med til at få flere til at kvitte tobakken helt. Ekstra gevinst »Vi er på vej med en indsats over for arbejdspladserne med det formål at få en bedre beskyttelse af ikke-rygerne mod passiv rygning. Vi vil blandt andet udgive nogle 'opskrifter' på, hvordan man laver en fornuftig rygepolitik. Men selv om hovedformålet er beskyttelse af ikkerygerne, vil rygeregler eller forbud også få flere til at holde op med at ryge, og det er en sekundær effekt, der bestemt er værd at tage med«, siger konsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen. Hjerteforeningen går ind for et totalt rygeforbud på alle arbejdspladser, hvor mere end én person arbejder, men det er et forslag, som - i hvert fald hidtil - ikke har set ud til at have nogen gang på Jorden blandt politikerne. Rygeforbud i Irland Et rundspørge fra foreningen i december viste, at kun 12 af de 87 folketingsmedlemmer, der svarede, gik ind for rygeforbud på offentlige steder og på arbejdspladser, der deles af flere. Det er imidlertid et tal, der kan flytte sig med det kommende valg. Danmarks Radio har under valgkampen lavet et rundspørge til 791 kandidater, der stiller op til Folketinget, og af de 547, der svarede, gik 43 procent ind for rygeforbud på arbejdet, mens 62 procent støttede et rygeforbud i offentligt tilgængelige bygninger. I Irland trådte et rygeforbud på indendørs arbejdspladser samt på barer og restauranter i kraft 29. marts sidste år, og i Norge blev der indført tilsvarende regler 1. juni. Ingen af de to lande har indtil nu undersøgelser, der viser, hvordan rygeforbuddet har påvirket befolkningens rygevaner og tobakssalget. Herhjemme har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) taget det første lille skridt på vej mod en rygepolitik for barer og restaurationer med et lovforslag om, at de skal skilte med deres rygeregler. Forslaget nåede kun gennem førstebehandling i Folketinget, før valget blev udskrevet. Flere rygeforbud 70 procent af alle danske virksomheder har i dag en eller anden form for rygepolitik, og ifølge den seneste undersøgelse fra december 2004 om danskernes rygevaner er 26 procent af dem, der har deres daglige gang på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, underlagt totalt rygeforbud inden døre, mens 27 procent kun må ryge i særlige rygerum. »Det er mit indtryk, at mange virksomheder er på vej til at lave helt røgfrie arbejdspladser, men måske gradvis over en årrække. Otte ud af ti virksomheder, som henvender sig til os om rygestopkurser, gør det i forbindelse med en ændring i virksomhedernes rygeregler, siger Maj-Britt Bjerre Koch fra Rygestopkonsulenterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























