Politiet skeptisk over for europæisk strafferegister

Hvis politiet effektivt skal kunne bekæmpe Europas stigende organiserede kriminalitet, er der behov for større udveksling af oplysninger mellem landenes strafferegistre. Det siger Rigspolitiets ansvarlige for internationalt politisamarbejde, politimester Jakob Scharf, der til gengæld ikke tror på forslag om et fælles EU-register over straffede personer. »Et fælles register er ikke i sig selv så vigtigt«. »Det vigtige er at få skabt regler, der sætter os i stand til hurtigt og effektivt at udveksle oplysninger mellem de nationale registre«, siger Scharf. »I forhold til nogle lande er det i dag for vanskeligt og langsommeligt at få oplysninger om, hvad en person er dømt for i et andet land. Der er blandt andet behov for regler om, hvordan disse følsomme oplysninger skal behandles«, siger han. Fælles strafferammer EU-kommissionen har netop fremsat et forslag om fælles europæiske strafferammer for forbrydere involveret i alvorlig, organiseret kriminalitet. Bandemedlemmer skal ifølge forslaget kunne straffes med mindst fem års fængsel i hele EU, mens minimumsstraffen for en bandeleder skal være 10 år. Men justitskommissær Franco Frattini ønsker samtidig at skabe et elektronisk system for udveksling af oplysninger om dømte - et system, som senere skal udvikle sig til ét fælles register. »Det er helt klart min holdning, at vi bør skabe én fælles database. Det bliver hverken i morgen eller i overmorgen, men på længere sigt har vi absolut behov for det«, sagde den italienske kommissær i torsdags. »Det ville betyde et enormt fremskridt i arbejdet på at forhindre, at grænseoverskridende forbrydere nyder godt af forskellene i nationale lovgivninger. Vi kan ikke længere tillade, at det sker«, sagde han. Mafiaen vokser Frattini fremlagde samtidig tal fra det europæiske politisamarbejde, Europol, som påviser en drastisk stigning i Europas organiserede kriminalitet: Fra et formodet antal på 3.000 kriminelle organisationer i 2001 til cirka 4.000 i 2002. »Samtidig anslår den internationale valutafond, IMF, at de kriminelle organisationers omsætning i øjeblikket udgør, hvad der svarer til mellem to og fem procent af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt. Det er meget, meget store tal«, sagde justitskommissæren. Der er en væsentlig grund til, at kommissionen nu for alvor kaster sig ind i det samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse, som hidtil har været mellemstatsligt. Hvis den europæiske forfatning godkendes i alle medlemslande, vil dens ikrafttrædelse betyde, at også bekæmpelsen af narkohandel, våbenhandel, menneskesmugling og anden organiseret kriminalitet i Europa bliver overstatsligt styret fra Bruxelles. Til den tid vil det danske EU-forbehold for rets- og politisamarbejde betyde, at danske myndigheder må stå uden for et fælles strafferegister eller andre former for strafferetsligt samarbejde. Jakob Scharf fra Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere det danske forbeholds præcise betydning. »Det er et politisk spørgsmål. Jeg kan kun sige, at det europæiske politisamarbejde har meget stor betydning for dansk politi - og for vores evne til at bekæmpe organiseret kriminalitet«, siger han.