Forbrugerrådet ønsker loft over renter

Det skal være slut med, at forbrugere havner i bundløs gæld, fordi de betaler skyhøje renter på kontokort, forbrugslån og afbetalingsordninger. Det mener Forbrugerrådet, der anbefaler politikerne at sætte et loft over renterne på disse lån. De årlige omkostninger bør højest være Nationalbankens diskonto plus 15 procent, foreslår rådet. »Politikerne bør sikre de svage forbrugere rimelige vilkår på lånemarkedet. Renten er faldet til stor glæde for boligejerne, men forbrugere, der er henvist til kontokort og kviklån, har ikke haft glæde af rentefaldet«, siger Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådets direktør. Kunder uden alternativ Han tilføjer, at der er eksempler på kviklån med årlige omkostninger på 60 procent. Politiken har tidligere beskrevet, at forbrugere betaler mere end dobbelt pris, når de køber elektronik på afbetaling hos eksempelvis L'Easy. Er det ikke forbrugerens eget ansvar at holde sig væk fra de dyre lån? »Jo, som hovedregel. Men en gruppe forbrugere kan ikke låne i bankerne og har derfor intet alternativ til de dyre forbrugslån. De ender i bundløs gæld. Det skal vi ikke acceptere, for det ender alligevel med, at samfundet betaler, når de skal samles op og gældssaneres«, siger han. Politikerne siger ja Og forbrugerorganisationen ser ud til at få opbakning til ideen. I en spørgeskemaundersøgelse hos 266 folketingskandidater, som Forbrugerrådet har foretaget, meddeler omkring 80 procent, at de er enige eller overvejende enige i at indføre et renteloft på kontantlån. En af dem er forbrugerminister Henriette Kjær (K), der kalder det urimeligt, at mange forbrugere kommer i klemme på grund af de høje renter. I spørgeskemaundersøgelsen svarer ministeren, at hun er »overvejende enig« i, at der skal være et loft over renten på de omstridte lån. Siden hun afgav sit svar, er ministeren dog kommet i tvivl om, hvorvidt renteloft er den rigtige vej at gå. »Jeg er alligevel ikke sikker på, det er det, der skal til. Det er nok i stedet en højere grad af håndhævelse, der skal til, for at enkelte forbrugere ikke skal sidde med meget højere renter«, siger Henriette Kjær. Hvorfor skrev du så, at du var overvejende enig i renteloftet?

»Årsagen er, at jeg ønsker mere håndhævelse på området. Vi skal føre nogle sager til domstolen, for jeg er enig i, at det er et uigennemskueligt marked, hvor håndhævelse ikke er god nok. Derfor har jeg sat Forbrugerstyrelsen i gang med udarbejde oplag«, siger Henriette Kjær. Hun mener, det er et problem, at der mangler kontrol og klarhed for forbrugeren på området. Derfor vil hun give Forbrugerombudsmanden større indflydelse og vil arbejde for, at nogle af de omdiskuterede lånesager bliver afprøvet hos domstolene. Bankerne siger nej De store banker ejer flere af selskaberne bag de dyre forbrugslån. Bankernes organisation, Finansrådet, afviser, at der skulle være behov for renteloft eller yderligere gennemsigtighed og kontrol. »Vi skal passe på med den stigende tendens til at ville detailregulere alle steder. Vi har stor åbenhed om priser og renter, så vi anbefaler at lade markedet regulere ligesom på andre varer. Forbrugerne er velbegavede, og priserne fremgår tydeligt, så der er ikke behov for at indføre maks.-priser«, siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz.