Danmark ringe til at redde liv

Der er færre danskere, der slipper fra et hjertestop med livet i behold, end der er i andre lande, som vi normalt sammenligner os med. I Danmark er det kun fem procent, der overlever efter at have fået et hjertestop uden for sygehus. Og det ligger under det internationale gennemsnit på 6,4 procent, men på niveau med Sverige, fremgår det af den anden rapport fra Dansk Hjertestopregister. Forskerne bag registret konkluderer, at de danske tal »ikke kan imponere«. »Overlevelsestallene er ikke så gode, som man kunne forvente«, siger en af rapportens forfattere, overlæge Freddy Lippert fra Hovedstadens Sygehusfællesskab. »Vi har en opfattelse af, at vi er meget bedre i Danmark end i andre lande, fordi vi er højtuddannede og har et velfungerende samfund. Det er ikke tilfældet, viser tallene, selv om de er behæftet med usikkerhed«. Nogen sikker forklaring på, hvorfor der er så få danskere, der reddes fra et hjertestop uden for sygehus, kan Dansk Hjertestopregister ikke give. Men rapporten giver flere mulige forklaringer. En er, at hjælpen kommer for langsomt. I Danmark er det kun 21 procent af personerne med hjertestop, der har en svag hjerterytme, som gør det muligt at sætte hjertet i gang med et elektrisk stød, når ambulancen når frem. Internationale undersøgelser viser, at det i gennemsnit er omkring hver anden person, der fortsat har svag hjerterytme, når ambulancen når frem. De danske tal er »mindre tilfredsstillende i forhold til andre steder i verden, hvor man har gjort særlige foranstaltninger til at reagere hurtigt«, hedder det. En anden forklaring kan være, at for få danskere yder førstehjælp til en person, der får hjertestop. I Danmark sker det kun i 27 procent af tilfældene, hvor det i Norge sker i mere end 50 procent. »En beklagelig ringe position«, konstaterer rapporten om den danske indsats. Kostbare minutter For hvert minut hurtigere, ambulancerne når frem, kan 10 procent af personerne med hjertestop redde livet, fremgår det af rapporten. Samtidig peger rapporten på, at lægeambulancer, som rykker ud til hjertestop og anden akut sygdom, kan redde liv. Susanne Wammen, der er overlæge på Københavns Amts Sygehus i Glostrup og leder af Akut Medicinsk Koordinationscenter, så derfor gerne, at der blev oprettet en lægeambulance i Københavns Amt, som skal køre ud til hjertestop og akutte sygdomme. Amtet har i dag et udrykningshold, der alene kører ud til ulykker, og amtets politikere har tidligere afvist et forslag om at lave en fælles lægeambulance med HS. Den holdning ser Susanne Wammen som ny leder af den akutmedicinske indsats gerne ændret. »Jeg synes, en lægeambulance skal være et tilbud, som man også skal have, når man er borger i Københavns Amt«, siger hun.