Forkerte tal i PISA-undersøgelsen

Forskerne var for hurtige på aftrækkeren, da de i sidste uge konkluderede, at andengenerationsindvandrere ifølge PISA-København klarer sig dårligere end førstegeneration. Der er heller ikke belæg for at sige, at det ikke betyder noget, om der er mange tosprogede eller ej på en skole. Det fremgår af et rettelsesblad til PISA-København, som forskerne bag netop har udsendt. Professor: Ændrer ikke på konklusionerne Professor Niels Egelund, der står bag PISA- København og er formand for det danske PISA-konsortium, mener ikke, at det ændrer på hovedkonklusionerne. Det var jo en af hovedkonklusionerne, at vi ikke er bedre til at lære andengenerationsindvandrere noget? »Ja, men det har vi heller ikke været ved de to store PISA-undersøgelser i år 2000 og 2003. Så det gælder for resten af Danmark. Dermed er det ikke et jordskred eller noget som helst. Det er menneskeligt at fejle, og hastværk er lastværk, og her er tale om meget letforståelige fejl, hvis man skal skynde sig meget og skrive en bog på 248 sider på 20 dage«, siger Niels Egelund, som selv opdagede fejlen. Den helt overordnede konklusion holder stadig - at 51 procent tosprogede forlader skolen som funktionelle analfabeter - men Niels Egelund var kommet til at bytte rundt på to af tallene med første- og andengenerationsindvandrere, så de korrekte tal er 55 procent fra førstegeneration, som er funktionelle analfabeter - og 47 procent andengenerationsindvandrerne. Det var også en fejl, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af tosprogede, og hvor godt de klarer sig? »I forvejen sagde vi, at der var en meget svag sammenhæng i retning af, at skoler med en stor koncentration af tosprogede klarede sig bedst. Vi har nu tjekket det med kommunens tal for koncentrationen af tosprogede på hele skolen, og da vi så dem, viste de pludselig det modsatte. Derfor siger vi 'ups', nu skal vi undersøge det nøjere. Hvis man møder to modsatrettede tendenser, som ikke er lige til at forklare, så er vi nødt til at gå dybere ind i det. Det er vi gået i gang med nu.« V og S vil stadig stramme op Trods de skæve tal i PISA-undersøgelsen af de københavnske skolebørn fastholder de to store partier V og S på Københavns Rådhus kravene til en opstramning af skolepolitikken. S har netop fremlagt planen »Skoleløft København«, som foreslår spredning af de tosprogede både internt mellem skolerne, men også til privatskoler og skoler uden for kommunen. »Selv om PISA-undersøgelsen er behæftet med fejl, er det jo stadig helt galt, at kun hver anden af andengenerationsindvandrere kan læse, når de forlader skolen. Derfor er der hårdt brug for vores skoleløft«, siger skoleordfører Jacob Hougaard (S). Blandt forslagene er også ideen om at sprogteste børn, men nu har S hævet alderen fra to til fire år. Samtidig indeholder planen øget efteruddannelse til både lærere og skoleledelse. På en lang række områder er der sammenfald med den socialdemokratiske slagplan og venstreborgmester Søren Pinds ønsker til et forbedret skolevæsen. Heller ikke Pind ændrer kurs, selv om PISA-konklusionerne er rettet. »Det er stadig en katastroferapport for København, og der er kun en smule trøst, at vi ikke ligefrem gør det dårligere for andengenerationsindvandrere end for deres forældre«, siger han, der også støtter en øget spredning af de tosprogede. Til gengæld er han ikke varm på ideen om at sprogteste helt små børn, men efter at S har hævet aldersgrænsen, er han lettere at komme i snak med. »Børnene skal testes inden skolestart, og så synes jeg altså, at det er hyklerisk og knæfald for den politiske korrekthed at teste danske børn. Det her handler om tosprogede, og lad os da nøjes med at teste dem«, siger Søren Pind.