Det er ikke din nabo, der larmer. Det er din ejendom, der er ikke er lydisoleret godt nok. Mange er unødigt plaget af støj, fordi ejendommene er bygget utidssvarende. »Der har været en tendens til at sige, at folk ikke tager hensyn. At det er unge folk, der støjer meget. Men det er jo enkelte folk, der spiller høj musik hele natten. I virkeligheden er det muren, vi skal være sure på«, siger docent Jens Holger Rindel, der er Danmarks førende lydforsker. De seneste undersøgelser af nabostøj stammer tilbage fra starten af 1990'erne. Her svarede hver fjerde beboer i etageejendomme, at de var plaget af støj fra de andre i bygningen, flere end der er plaget af vejstøj. Stadig støjplager Det svarer til omkring til en halv million danskere. »Og der er ingen grund til at tro, at det har ændret sig. Husene bliver bygget efter samme regler som dengang«, siger han. Støj har vist sig at være en af de hyppigste grunde til, at folk flytter ud et etagebyggeri. Svenske undersøgelser viser, at seks ud af ti er villige til at betale væsentligt mere i husleje for at undgå støj. Men beboerne sidder ikke med ved bordet, når husene bliver bygget. Og for at spare holder mange bygherrer sig til minimumsgrænserne. »Man bygger luksuslejligheder i København i disse år for at tiltrække folk. Men man bygger med samme lydstandarder. Og hvor meget luksus er det, når man kan høre, når naboen hoster?«, spørger han. Hvor meget støj, der må trænge igennem gulve og vægge, er fastsat i det såkaldte Bygningsreglement. Og når det gælder trin fra overboen og væggenes evne til at dæmpe lyden, er der i praksis intet ændret i reglerne siden 1950'erne. »Og i mellemtiden har folk jo fået både fjernsyn og stereoanlæg«, siger han. Overset problem Og problemet er helt overset i Danmark. I starten af 1990'erne stod Jens Holger Rindel i spidsen for en fællesnordisk arbejdsgruppe, der anbefalede, at man skærpede kravene til etagebyggeriet. Det ville betyde, at mindre lyd ville trænge igennem væggen og gulvet, og langt færre ville blive genereret i nyt byggeri. Men anbefalingerne blev ikke fulgt, rapporten blev lagt ned i en skuffe. I stedet beholdt Danmark sine standarder fra midten af sidste århundrede. »De fire andre nordiske lande fulgte det, men der er ingen udsigt til, at Danmark strammer op. Vi er stadig den grimme ælling i svaneflokken af lande«, siger han. Dybest set handler det om livskvalitet: »Nabostøj er et tohovedet uhyre. Man kan jo blive rasende over en nabo, der støjer. Men det største problem er den lyd, der ikke opstår. Man tysser på børnene og undlader at spille klaver, selvom det hører med til naturlig aktivitet i hjemmet, at man spiller musik, musik stimulerer jo børns udvikling. Man forringer livskvaliteten«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























