Cyklister er irriterende, farlige og generende

De kører slalom mellem ældre damer og barnevogne i fodgængerfelterne, smutter over for rødt, racer mod ensretning, cykler ned ad gågaderne og skyder genvej i den forkerte side af vejbanen. De suser mørklagte af sted i dunkle gader. Hvad er det, som får cyklister overalt i Danmark til at fortage halsbrækkende manøvrer med deres eget liv som indsats? Og glemme enhver tanke for, hvordan bilister og fodgængere kommer helskindede frem. Forestillingen om usårlighed »Vi lever i et travlt samfund, hvor det er vigtigt at spare tid. Trafikanterne oplever det som spildtid at transportere sig fra sted til sted. Cyklisterne vil gerne minimere spildtiden og foretager derfor en masse krumspring«, mener trafikpsykolog Mette Møller fra Danmarks Transportforskning. Psykologen har observeret, at cyklister bygger en forestilling op om, at de er usårlige. »Trafikken er en dårlig læremester, for cyklister slipper af sted med mange lovovertrædelser uden at komme til skade. Hvem kender ikke fornemmelsen af at holde for rødt en mørk aften uden en bil i nærheden? Det er fristende at køre over, og det gør cyklisterne så, og som regel går det godt. Det er uheldigt, for pludselig kan der opstå en uventet og farlig situation«, siger Mette Møller. Skrækken forsvinder På gaderne forsøger politiet at banke god kultur ind i cyklisterne ved at lange bøder ud på 500 kroner stykket for hver trafiksynd, men effekten er ikke langtidsholdbar. »Vi er nødt til at gentage kampagner mod cyklister i gågaden. Det virker en tid, men så vender cyklerne tilbage«, siger politikommissær Hans Hovmøller fra Aalborg. Her er der jævnligt kampagner med alt fra to til 10-15 betjente I sidste uge var de københavnske betjente på gaderne i en kampagne mod cyklisters uvaner. Og selv om de prøver ihærdigt, kan storbyens betjente slet ikke nå at notere alle dem, som kører ulovligt. Det er alle typer cyklister, som ifølge politiet overtræder færdselsreglerne: Unge, gamle, mænd og damer. Det er umuligt at udpege en særlig type som syndere, »men en gang imellem kommer der en herre på en Raleigh, som følger færdselsloven«, lyder karakteristikken af de københavnske cyklister fra færdselspolitiet. Hver anden bilist, bus- og togrejsende føler sig generet af cyklisternes adfærd, viser en to år gammel kommunal undersøgelse fra København. Omkring 70 procent mener, at cyklister kun sjældent overholder færdselsreglerne, og i omegnen af 65 procent af de øvrige trafikanter vurderer, at cyklister ofte er skyld i farlige situationer. »Det kan være farligt, når en cyklist kommer over fodgængerfeltet i den forkerte side af vejen. Det kan nemt overraske en bilist, som tror, at der er fri bane. Det kan også være nærmest umuligt at se en cykel uden lys. Og så er der irritationen over cyklister, som ikke giver tegn, når de skal dreje«, siger direktør Thomas Møller Thomsen fra FDM. I Odense har kommunen forsøgt at finde ud af, hvorfor cyklisterne opfører sig, som de gør. Her er 600 cyklister blevet spurgt om deres dagligdag på cyklen. Grøn bølge for cykler »Der bliver hele tiden slået på, at det er godt, hvis mange vælger at cykle i stedet for tage bilen. Det er godt for miljøet i byerne og sundt for helbredet, men cyklisterne oplever, at de bliver behandlet dårligt i trafikken. De grønne bølger passer ikke til folk på cykler, der bliver stoppet hele tiden og skal i gang igen for egen kraft«, siger projektleder Troels Andersen, Vej & Park i Odense, der selv er ivrig cyklist. Tre af de fem højest prioriterede ønsker hos de fynske cyklister handler om lyskryds; cyklisterne vil have lov til at dreje til højre for rødt, have grøn bølge og lov til at køre frem for rødt i den høje ende af T-kryds. De to andre ønsker var mere cykelsti og bedre belægninger. »Det er ikke altid, reglerne er rimelige. Lyskryds er ikke skabt til cyklister - og ville aldrig være opfundet, hvis der bare var cyklister i trafikken«, siger Troels Andersen. Glem det røde lys Odense Kommune har søgt de statslige myndigheder om lov til at lade cyklister svinge til højre for rødt, men fik nej. I stedet har kommunen foreløbig lavet 40 særlige højresvingssmutveje, hvor cyklerne ikke skal stoppe. Og på strækninger i den fynske storby er skabt grøn bølge for cykler i stedet for biler. Det er også blevet tilladt at cykle i gågaden fra klokken ni om aftenen til klokken ni om morgenen. Intet tyder på, at cykelkulturen har toppet i Danmark. Efter at være røget ned i en bølgedal op gennem 1960'erne og 1970'erne har cyklen fået sin renæssance. Der er 4,2 millioner cykler i Danmark, og der bliver solgt 450.000 nye cykler hvert år. »For et par år siden oplevede vi pludselig stigning i salget. Cykelsalget steg med 50.000 om året, uden at vi kan give nogen forklaring«, siger direktør Erik Oddershede fra brancheorganisationen Danske Cykelhandlere. Som cykelnation bliver Danmark kun overgået af Holland med Tyskland på en tredjeplads langt efter.