Fra 1996 til 2002 har vi danskere i snit fået betydeligt mere mellem hænderne til forbrug. Nye beregninger viser en årlig stigning i indkomsten på 2,1 procent, når der er korrigeret for inflation. Det betyder, at danskerne i snit har fået 19.000 kroner mere mellem hænderne til forbrug. Ulige fordelt Det er dog ikke alle, der har fået lige stor del i indkomststigningen. De 50-66-årige har oplevet den største indkomstfremgang både relativt og i kroner. Det skyldes en stor stigning i markedsindkomsten det vil sige hovedsageligt lønindkomsten for denne aldersgruppe. Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i deres årlige rapport 'Fordeling og levevilkår'. Siden 1996 har uligheden i indkomsten været i konstant vækst. Blandt de 29-59-årige har de 20 procent fattigste kun oplevet en gennemsnitlig årlig realvækst i den disponible indkomst på 0,6 procent. Til sammenligning har fremgangen for de 20 procent rigeste været på 3,3 procent.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























