Myndigheder kræver kontrol med kosmetiske operationer

Hvert år får mindst 28.000 danskere glattet rynker, fjernet hængende øjenlåg, suget fedt fra maven, opereret brysterne større eller mindre - eller på anden måde pyntet på deres udseende gennem et kosmetisk indgreb. Efterspørgslen har givet grøde til en vildtvoksende underskov af private klinikker, og nu siger en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen stop: Der er brug for regulering af branchen for at sikre patienterne en ordentlig behandling. Ingen krav om uddannelse I dag er det sådan, at alle må behandle rynker med forskellige former for fillere til at glatte ud, og det samme gælder behandling med laser, der også bruges til at glatte huden og til at fjerne misfarvninger, tatoveringer og uønsket hårvækst. Kun læger må foretage kirurgiske indgreb, men der er ikke krav om, at det skal være en uddannet plastikkirurg. I princippet kan en ørelæge operere bryster og en praktiserende læge suge dit mavefedt. Hurtige penge at tjene Det er nogle af de punkter, arbejdsgruppen slår ned på i en rapport om branchen. Nogle af forslagene til forbedringer lyder, at kosmetiske indgreb kun må udføres af læger, som har den relevante speciallægeuddannelse, at anvendelse af fillere skal forbeholdes læger, og at der skal stilles særlige uddannelseskrav til de personer, som håndterer en laser på andre menneskers hud. »Det er en branche, hvor mange tror, at der er hurtige og nemme penge at tjene. Der er poppet en gevaldig masse klinikker op med tvivlsom moral i forhold til det, vi andre betragter som ordentlig, lægelig behandling«, siger formand for Danske Plastikkirurgers Organisation Vibeke Breiting, speciallæge i ortopædkirurgi og plastikkirurgi. Få klager »Men selv om det er en kosmetisk behandling er og bliver det en lægelig behandling, og patienterne skal behandles med samme omhu og respekt, uanset om de har et dårligt hjerte, et for lille bryst eller en skæv næse«. Selv om antallet af kosmetiske indgreb vokser år for år, og medierne ofte kan viderebringe skrækhistorier om mislykkede behandlinger, er det kun forholdsvis få, som klager til Patientklagenævnet. 48 klager har nævnet afgjort i perioden fra april 1998 til juni 2004. »Formodentlig er der et langt højere antal utilfredse, men det er stadig tabubelagt at få foretaget kosmetiske indgreb, så folk skammer sig og synes, det er deres egen skyld, hvis det går galt«, siger afdelingslæge Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen, som har været sekretær for arbejdsgruppen. »Der er også nogen, som helt fejlagtigt tror, at man ikke kan klage over noget, man selv har betalt for«. Løkke er klar til lovændringer De fleste af forslagene fra arbejdsgruppen vil kræve lovændringer, siger Anne Mette Dons. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er parat til at se med positive øjne på forslagene. »Der er nogle af dem, der ligger på den flade hånd. Men der er også forslag, som kan indebære nogle retssikkerhedsproblemer. Det skal vi have afklaret«, siger ministeren.