Smal aftale om ny pædagoguddannelse

Pædagogstuderende får alligevel ikke omlagt hele deres praktik til SU. Efter lange, seje og flere gange dødsdømte forhandlinger om en reform af pædagoguddannelsen indgik undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i går en aftale med Dansk Folkeparti om en fornyelse af den 14 år gamle uddannelse. »Der er sket mange ændringer i samfundet, siden uddannelsen sidst blev ændret i starten af 1990'erne. En ny uddannelse skal ruste pædagogerne fagligt til de udfordringer, de møder i dag, blandt andet pædagogiske læreplaner og sprogstimulering af tosprogede«, siger Ulla Tørnæs (V). Det nye lovforslag lægger op til, at de studerende skal i lønnet praktik i seks måneder og SU-praktik i ni måneder. Oprindeligt foreslog Ulla Tørnæs selv en fuldstændig SU-finansieret praktik. Og det var samtlige politiske partier enige med hende i var det eneste rigtige. Også rektorer, studerende, eksperter og fagforeninger har efterlyst SU-praktik for at sikre, at de studerende er i uddannelsespraktik - med tid til vejledning - og ikke bliver brugt som billig arbejdskraft i kommunerne. Praktik-kompromis Men Tørnæs havde gjort regning uden vært, da kommunerne ikke ville være med til at betale for SU-praktik. I stedet er regeringen og Dansk Folkeparti landet på en kompromisløsning, hvor den nuværende lønnede praktik på et år bliver halveret, og SU-praktikken bliver forlænget fra de nuværende tre måneder til seks måneder. Rektorer, studerende og Socialdemokraterne er dog langtfra tilfredse med løsningen. »Det er utroligt visionsløst og gør ikke uddannelsen tidssvarende«, siger Helle Bjerregaard, formand for Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Rektor: For få timer Også formanden for Rektorkollegiet, Søren K. Lauridsen, er skuffet over, at praktikken ikke blev til ren SU-praktik. Rektorerne forudser, at det bliver svært at administrere. Det værste er dog ifølge dem, at praktikken ikke blev forkortet fra de nuværende 15 måneder til 9 måneder. »Vi mangler simpelthen tid i uddannelsen for at kunne holde et fagligt niveau, der svarer til, hvad man skal kunne kræve af professionsbachelorer«, siger Søren K. Lauridsen og henviser til, at mere end en tredjedel af uddannelsen i dag foregår i praktik. Den korte tid på seminarierne betyder også, at der ikke bliver plads til i uddannelsen at lave tværgående forløb i samarbejde med lærerseminarier og sociale højskoler. »Det virker, som om det er gået for hurtigt«, siger han. Også Socialdemokraterne mener, at lovforslaget er blevet jappet igennem inden et valg. Medlem af uddannelsesudvalget Carsten Hansen (S) afviser, at det netop er et nærtstående valg, der gør, at Socialdemokraterne ikke vil støtte forslaget. Han begrunder det med, at forslaget giver store bemyndigelser til undervisningsministeren om at regulere uddannelsens indhold og den manglende SU-praktik. »Loven er en centralisering ud over alle grænser, og samtidig er det ufatteligt, at hun ikke har kunnet finde de sidste penge til at løfte praktikken, når alle er enige om, at det er det, der skal til«, siger Carsten Hansen, som også efterlyser ekstra fokus på tosprogede og opkvalificering af lærere og praktikvejledere. DF: Ikke alt er godt Dansk Folkeparti er enige i, at ikke alt er som ønsket i det nye forslag. Men partiets uddannelsesordfører, Louise Frevert, henviser til, at en fornyelse af uddannelsen er så tiltrængt, at en aftale er bedre end ingenting. »Det var på tide at få gjort noget, og det er et skridt i den rigtige retning med en forlængelse af SU-praktikken, mulighed for specialisering, samtidig med at vi med centralt fastsatte krav sikrer, at seminarierne bliver ens fra Gedser til Skagen«, siger Louise Frevert.