Ingen stopper de fulde cyklister

Skønt landets skadestuer hvert år behandler tusindvis af fulde cyklister, bliver stort set ingen spritcyklister straffet, for loven er så tandløs, at det er umuligt for politiet at løfte bevisbyrden mod en fuld cyklist. Desuden behøver cyklister ikke at frygte promillegrænser, og de kan ikke miste deres kørekort til bilen, når de kører på cykel. Bøder stort set udelukket På Christiansborg er den relevante lov ikke blevet strammet siden 1932. Dengang blev det forbudt spirituspåvirkede personer at cykle, hvis de befandt sig i en tilstand, hvor de »er ude af stand til at føre køretøjet (...) på betryggende måde«. Men den formulering er ifølge politikommissær Ole Kahr fra Københavns Færdselspoliti en afgørende forklaring på, at politiet stort set aldrig langer bøder ud for overtrædelse af færdselslovens paragraf for spritcyklisme. 12 bøder i 2003 Sammenlagt blev der i 2003 kun udstedt 12 bøder for spritkørsel på cykel i landets politikredse, og det svarer til tidligere år. »Der skal virkelig meget slinger til for at bevise, at man ikke er i stand til at føre en cykel på betryggende måde. Selv en mand med en stor brandert vil jo hævde, at han godt kan cykle«, siger Ole Kahr. Københavns Politi har endnu til gode at målrette den første kampagne mod spritcyklisme, og det vil næppe ske foreløbig, da man med politikommissærens ord »ikke på nogen måde oplever det som et problem i dagligdagen«. Den seneste større undersøgelse om sagen konkluderede i 1995, at antallet af tilskadekomne cyklister kan nedsættes med op mod en femtedel, hvis fulde cyklister helt holdt op med at færdes i trafikken. 3.500 fulde cyklister Ser man alene på de 14.000 såkaldte eneulykker blandt cyklister, der hvert år bliver behandlet på landets skadestuer, har cirka en fjerdedel af patienterne været mere eller mindre påvirket af alkohol. I runde tal svarer det til, at omkring 3.500 fulde cyklister hvert år behandles på skadestuen. Langt de fleste er mindre skader som hudafskrabninger og forstuvede fødder, men der er også alvorlige ulykker. Overlæge Lars Binderup Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, der stod bag undersøgelsen i 1995, er ikke i tvivl om, at niveauet er omtrent det samme i dag. Han gør især opmærksom på, at en beruset cyklist på mange måder er mere udsat end en fuld mand eller kvinde i en bil, da en cykel nemmere vælter og indebærer garanti for at komme i nærkontakt med den rå asfalt. »Men det skal selvfølgelig ikke opfattes som en opfordring til at tage bilen i stedet for cyklen - men til at lade begge dele stå«, siger Lars Binderup Larsen Rykind på byturs-aftener Det store rykind på skadestuerne kommer typisk torsdag, fredag og lørdag nat, når yngre mennesker er på vej fra værtshus og har slået sig i ansigtet efter cykelstyrtet. Typisk ved at vælte på cyklen, fordi de er kørt ind i et træ, et skilt eller en anden forhindring på vejen. Ligesom hos bilisterne er alkoholpromillen afgørende for ulykkernes størrelse. Evnen til at køre på cykel nedsættes ifølge en tysk undersøgelse med 80 procent ved en alkoholpromille på 0,8, og har den sneget sig op på 1,5, resulterer det i »fuldstændig manglende« cykelevne. For bilister er den højeste tilladte alkoholpromille 0,5. Nordjysk rekord Politiet i Aalborg har danmarksrekord i at fange spritcyklister. Fire cyklister accepterede i 2003 en kontant afregning for at cykle berusede, men lovens forlængede arm i den nordjyske købstad er ikke specielt på jagt i værtshusterrænet i Jomfru Ane Gade. »Cyklisterne skader jo primært sig selv, når de er for fulde til at holde balancen. Det er betydeligt farligere for andre, når bilister er spirituspåvirkede«, siger politikommissær Hans Houmøller.