Det er langtfra risikofrit for rovfugle og ugler at spise mus og andre gnavere. Stadig flere musvåger, tårnfalke, slørugler og deres slægtninge bliver ifølge undersøgelser fra blandt andre Danmarks Fødevareforskning fundet døde efter at have spist gnavere med musegift i kroppen. Nu vil Miljøstyrelsen imidlertid begrænse risikoen for, at fuglene forgiftes. Ifølge et svar fra miljøminister Connie Hedegaard (K) til Enhedslistens miljøordfører Keld Albrechtsen mindsker styrelsen privatpersoners ulovlige anvendelse af musemidler til bekæmpelse af rotter ved at begrænse pakningsstørrelserne. Vil forebygge misbrug Ifølge ministeren vil de mindre pakninger »gøre midlerne dyrere at anvende. Det forventes at forebygge misbrug på og omkring landbrugsejendomme samt ved vildtfodringspladser i det åbne land«. Connie Hedegaard henviser også til, at midler mod mus og rotter skal godkendes i henhold til lov om kemiske stoffer og produkter, og at man her blandt andet vurderer risikoen for forgiftninger af for eksempel rovfugle. »Med godkendelsesordningen og begrænsningen af pakningsstørrelserne er der således taget initiativ til at begrænse risikoen for forgiftninger af rovfugle«, svarer ministeren på Keld Albrechtsens opfordring til at begrænse brugen af gift. Men hverken Albrechtsen eller Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er tilfredse: »Det er et museskridt i den rigtige retning, men slet ikke nok. Vi ønsker generelt forbud mod at bruge musegift ude i naturen, det vil sige uden for bygninger og tekniske anlæg i for eksempel skove, krat, moser og læhegn. Det kan være den afgørende hjælp til de sårbare rovfugle- og uglearter«, siger biolog Knud Flensted fra DOF. Dårlig økonomi i skovene Flensted peger også på, at den udbredte brug af muse- og rottegift er medvirkende til at fremme resistens over for disse giftstoffer hos gnaverne. Og at når statsskovene kan finde ud af at drive skovbrug uden musegift, burde privatskovene også. De private skovejeres økonomi er imidlertid så dårlig, at de ikke mener at have råd til at bruge statsskovenes metode. Statsskovene luger græsset omkring nyplantning af for eksempel bøg, så musene ikke kan gemme sig. »Men musegift er vigtig for skovbruget«, siger Martin Einfeldt, informationschef i Dansk Skovforening, der også peger på, at man mangler viden på området. Foreningen opfordrer til, at man drøfter spørgsmålet i ministerens rådgivende organ Skovrådet, hvor både fuglevennerne, forskningen og skovbruget er repræsenteret. Der blev i 2003 solgt 3.481 kg giftigt aktivstof i muse- og rottegift - mod 3.910 i 2002 og 2058 i 2001.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























