Selv om Europaparlamentet ikke har nogen reel indflydelse på, om forfatningen bliver vedtaget i de 25 EU-lande, sætter de folkevalgte i dag spørgsmålet til afstemning i Strasbourg. Det har en vigtig signalværdi forud for de mange folkeafstemninger, som kommer til at præge EU-samarbejdet de kommende to år, mener Poul Nyrup Rasmussen (S). »Vi leverer en guldgrube af argumenter, som de enkelte medlemslande kan gå ind i, når de skal have deres afstemninger«, siger han, der sammen med stort set hele den socialistiske gruppe stemmer ja. Spild af tid Venstres Karin Riis-Jørgensen mener, det er »tidsfordriv«, at parlamentet debatterer en forfatning, som medlemslandenes regeringer har skrevet under på og nu venter på folkets stemme. »Jeg tror, at hverken min far eller andre ændrer mening på grund af vores todagesdebat«, siger hun, der dog stemmer ja sammen med hele den liberale gruppe. Alle de store grupper i parlamentet støtter forfatningen, og det forventes, at den får opbakning fra 400 af de 650 medlemmer, som er til stede under afstemningen i Strasbourg. Væk med vetoet EU's nye grundlov er en sammenskrivning af de nuværende traktater plus en række nye bestemmelser, der udvider det eksisterende samarbejde. Samtidig vil den betyde, at flere afgørelser i fremtiden kan træffes med flertal mod i dag enstemmighed. »Vi skal have afskaffet vetoretten, så Malta ikke kan sidde og blokere«, siger Henrik Dam Kristensen (S). Han er ikke bange for, at det argument også vil ramme Danmark, der for eksempel stod alene i sagen om at forbedre dyrevelfærden under dyretransporter. »Med forfatningen får parlamentet medindflydelse på sådan en sag«, siger Henrik Dam Kristensen. Ikke som jyske lov Der er dog kritiske røster, der til det sidste forsøger at ændre stemmetallene. På talerstolen i går brugte Dansk Folkepartis Mogens Camre sin taletid til at understrege, at forfatningen er en trussel mod medlemsstaternes selvstændighed. »I mit lands ældste lov, jyske lov, står der, at loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig«. »Men forfatningen er ikke ærlig, den er ikke nyttig, og den er ikke tydelig. Den må forkastes«, sagde Mogens Camre. Poul Nyrup Rasmussen giver ikke meget for modstandernes argument om, at forfatningen vil underminere grundloven. »Den danske grundlov slipper op ved Kruså. Derfor har vi brug for forfatningen, som også vil være en partner for grundloven inden for landets grænser«, siger den tidligere danske statsminister. Hurtig afstemning Både Socialdemokraterne og Karin Riis-Jørgensen mener, at danskerne skal til en folkeafstemning så hurtigt som muligt. »Vi skal helst have en folkeafstemning før briterne, for vi ved ikke, hvad der sker, hvis det bliver et nej dér«, siger Karin Riis-Jørgensen, der understreger, at hun ikke har koordineret sin holdning med statsministeren. Henrik Dam Kristensen mener ikke, at et hollandsk eller britisk nej før en dansk afstemning vil få den store betydning for, hvad der sker i Danmark. »Det her er en selvstændig dansk diskussion. Vi må stå ved vores holdninger. Vi kan ikke lægge os i ly af andre«, siger Henrik Dam Kristensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























