Selv om man går på en privat- eller friskole skal man stadig modtage undervisning, der står mål med den i folkeskolen, og som forbereder en til at leve i det danske samfund med demokrati, ligestilling og menneskerettigheder, mener Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).
For at sikre det vil hun blandt andet indføre del- og slutmål, evalueringer og skærpet tilsyn med friskolerne. Til gavn for alle
Men det vil betyde, at friskolerne kommer til at ligne folkeskoler, mener Dansk Friskoleforening:
»Hvis vi skal udarbejde undervisningsplaner, der er direkte sammenlignelige med folkeskolens, vil mange skoler føle sig foranlediget til at lægge sig meget tæt op af folkeskolen for ikke at få problemer med at opfylde kravene«, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening, som halvdelen af Danmarks 480 friskoler hører under.
Men det er noget vrøvl, mener Frie Grundskolers Fællesråd, som den anden halvdel af Danmarks friskoler og to tredjedele af eleverne hører under:
»Der er intet i lovforslaget, der gør forskellen på friskoler og folkeskoler mindre, og ikke noget som forhindrer at lave fri skole. Del- og slutmål er med til at skærpe friskolernes arbejde, og det er til gavn for alle«, siger Per Kristensen, formand for Frie Grundskolers Fællesråd. Forstår ikke kritik
Han forstår slet ikke Dansk Friskoleforenings kritik:
»De fleste skoler har allerede udarbejdet klare mål, og undervisningen skal jo i forvejen stå mål med folkeskolen«.
De foreslåede stramninger vil betyde, at en skole for eksempel ikke kan beskrive livets opstandelse ved at henvise til Bibelen, som det var tilfældet med den kristne friskole Samuelskolen, eller bygges på en grundholdning om, at kvinden er manden underlegen.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs pointerer, at selv om hun vil stramme op på tilsynet med friskolerne, er lovforslaget ikke et forsøg på at gøre friskolerne til folkeskoler:
»Jeg ønsker at fastholde vores fornemme danske friskoletradition, og derfor ønsker jeg også at fastholde det forældrevalgte tilsyn. Men jeg må bare konstatere, at der er nogen, der har misbrugt den frihed, og det kan jeg ikke stiltiende se foregå«. Men med den nuværende lovgivning er der mulighed for at føre skærpet tilsyn og lukke de skoler, der ikke lever op til kravene. Så hvorfor stramme yderligere op?
»Fordi det eksisterende lovgrundlag ikke er tilstrækkeligt. Eksempelvis havde vi i sommer sagen om den kristne friskole Samuelskolen, som rejste en række retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Og der har været andre eksempler på habilitetsproblemer i forhold til det forældrevalgte tilsyn. Og det er det, jeg forsøger at rette op på«, siger Ulla Tørnæs og hentyder til skoler, der har ført tilsyn med hinanden, og tilsynsførende, der har haft økonomiske interesser i skolen.
Hun mener derfor ikke, at lovforslaget bør være et problem for de skoler, der fungerer fint og lever op til friskoleloven.
Ulla Tørnæs foreslår derudover, at der bør ske en lovfæstelse at friskolernes grundlæggende frihed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























