1.000 unge står uden læreplads

1.006 elever landet over står uden en læreplads - og kan dermed ikke fortsætte deres uddannelse. Tallet kommer fra Foreningen af Skoleledere. Og der er udsigt til, at det vokser de kommende måneder. Ifølge Undervisningsministeriets praktikdatabase søger 7.880 elever i øjeblikket en læreplads. ingen skolepraktik Tidligere kunne eleverne gå i skolepraktik, indtil de fik en rigtig læreplads, men regeringen har med støtte fra de radikale og Dansk Folkeparti sløjfet den på otte linjer - blandt andet de populære uddannelser til elektriker, tømrer og automekaniker - med virkning fra 1. januar i år. Formålet er at reducere antallet af elever i skolepraktik fra godt 6.000 om året til 1.200. Under 2002-niveau En massiv indsats fra arbejdsgiverorganisationer og erhvervsskoler i forening har skaffet 6 procent flere lærepladser svarende til godt 1.500 flere pladser ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet - men det er stadig langt under niveauet fra 2002, påpeger Per Skovgaard Andersen, formand for Foreningen af Skoleledere. »Beskæringen af skolepraktikken har været lige hård nok. Samfundsmæssigt er det jo et lille problem at løse, men for den enkelte er det stort. Der er ingen tvivl om, at nogle dropper ud, når de ikke kan gå på ønskeuddannelsen«, siger Per Skovgaard Andersen. Ifølge Venstres erhvervsordfører, Tina Nedergaard, er det skolerne, der har svigtet ved ikke at vejlede eleverne over på andre uddannelser eller ind på en af de 25 nye korte erhvervsuddannelser, som undervisningsministeren oprettede sidste år. »Vi accepterer jo også på de lange uddannelser, at eleverne ikke får deres første ønsker opfyldt«, siger hun. Skeptisk formand Formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Rasmus Gudmandsen, er dog skeptisk over for de nye korte forløb. Han henviser til, at regeringen ikke har undersøgt, om der er udsigt til job med dem - eller om man kan skaffe praktikpladser til dem. »Det lyder underligt, at det skal øge muligheden for job at give dem kortere uddannelser. Det kan jeg ikke se, hvordan hænger sammen med, at Anders Fogh sagde til landsmødet, at vi skal blive klogere, når de andre lande bliver billigere«, siger Rasmus Gudmandsen. Ifølge Socialdemokraterne er skolepraktikforliget lavet »over hals og hoved for at spare penge« - godt 480 millioner kroner på reduktionen i skolepraktikken. Men det blev først meldt ud, hvilke linjer der blev ramt, da det var for sent at vejlede eleverne over i nye uddannelser, og samtidig har skolerne først fået at vide, hvad de 25 nye korte uddannelser går ud på for nylig. »Det er helt vanvittigt det her. Vi risikerer at tabe en generation af unge, hvis alternativ er produktionsskoler eller bistandshjælp«, siger erhvervsskoleordfører Carsten Hansen (S). Det rene sludder Direktøren for Danmarks største skole, Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, Leif Bille Hansen, henviser til, at skolepraktikken blev oprettet af daværende undervisningsminister Bertel Harder (V) i sin tid for at fungere som en buffer, når der ikke var overensstemmelse mellem antallet af praktikpladser og behovet for faglært arbejdskraft. »Det er det rene sludder, når regeringen siger, at unge ikke kan få arbejde efter skolepraktik. På de tekniske uddannelser er der ingen forskel på skolepraktik og læreplads med hensyn til beskæftigelse og frafald«, siger Leif Bille Hansen.