Indvandrerpiger ræser frem i uddannelsessystemet

I løbet af ti år er billedet vendt. Mens stadig flere piger med indvandrerbaggrund får en uddannelse, står stadig flere drenge tilbage uden. For ti år siden var det omvendt: Flere drenge end piger gik bøgernes vej. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra analysefirmaet LG Insight viser, at 52 procent af de 20-24-årige drenge med indvandrerbaggrund står uden uddannelse. Det tilsvarende tal i 1993 var 44 procent. »Konsekvenserne er katastrofale. Gruppen af andengenerationsindvandrere vil vokse markant de følgende år. Derfor står vi med en kæmpe udfordring. Alle undersøgelser viser, at man er nødt til at have en uddannelse for at klare sig«, siger Manu Sareen, socialkonsulent og medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Synlige kvinder Til gengæld er kvinder med indvandrerbaggrund blevet langt mere synlige på uddannelsesstederne: Nu har 39 procent ingen videregående uddannelse. Det er et stort fald på ti år, for i 1993 stod 51 procent af de 20-24-årige piger med indvandrerbaggrund uden uddannelse. Dermed er de unge indvandrerkvinder næsten på højde med danske piger, hvor 31 procent ender med at stå uden uddannelse. Kønsrollerne årsagen Peter Seeberg, der har skrevet ph.d. om etniske minoriteter i uddannelsessystemet, mener, at kønsrollemønsteret er en årsag til, at det går galt for drengene. »Drengene er vant til at være i centrum, og forventningspresset på dem er derfor større. Derfor er der en tilbøjelighed til, at det oftere går galt«, siger han. Drengene styrer især efter de håndværksmæssige uddannelser og er meget ensporede i deres valg. Ifølge analysefirmaet LG Insight har det betydning for, at mange kommer til at stå uden uddannelse og dermed uden jobmuligheder. »For eksempel vil mange være automekanikere, men der er langtfra praktikpladser nok til alle. Derfor støder de ofte på en barriere meget hurtigt og mange opfatter modstand som diskrimination. Hvis ikke de får en plads, er der mange, der hopper helt fra og over på overførselsindkomst«, siger Lars Larsen fra LG Insight, der står bag undersøgelsen. »Vores undersøgelse viser, at det har fatal konsekvens, hvis ikke man får en uddannelse. Det har en langt højere betydning for indvandrere end danskere at have en uddannelse. Lidt firkantet kan man sige, at når man tilhører en marginal gruppe, skal man kæmpe om marginale job, hvor man stiller sig i kø med alle andre, og så falder man ofte på fordomme«, siger Lars Larsen, der er konsulent og hovedfatter til undersøgelsen. Lever beskyttet At flere piger end drenge er i gang med en uddannelse afspejler dels de danske forhold, hvor piger generelt er flest på uddannelsesinstitutionerne. Men forskellen er også kulturelt betinget. »Det er kendetegnende for mange af pigerne, at de lever en mere beskyttet tilstand. De render ikke så meget ud som drengene og er mere flittige. Familien bakker op omkring projektet og er klar over, at det er afgørende for at klare sig«, siger Peter Seeberg, der er lektor ved Center for Mellemøst-Studier på Syddansk Universitet og har skrevet ph.d. om etniske minoriteter og uddannelse. Lærer og læge hitter Særligt de mellemlange og lange uddannelser har tag i pigerne, viser analysen fra LG Insight. De mest populære uddannelser er lærer, pædagog og sygeplejerske, og blandt de lange videregående uddannelser topper medicin, jura og økonomi. Undersøgelsen viser også, at forældrene har stor indflydelse på uddannelsesvalget, og mange vil gerne se deres børn tage uddannelse med høj status og prestige. »Forældrene har stor betydning for deres unges livsvalg. Derfor har de også betydning for valg af uddannelse. Hvis forældrene slet ikke kender til uddannelsessystemet, bliver valget ofte smalt, fordi de går efter kendte og traditionelle uddannelser som læge og jurist«, siger Lars Larsen. Men selv om pigerne med indvandrerbaggrund i stigende grad kommer i gang med en uddannelse, er deres frafald stadig større sammenlignet med danske studerende. »Børn og ægteskab er den mest alvorlige risikofaktor for, at de ikke gennemfører uddannelsen. Derfor er der mange der siger at 24-års reglen har en positiv betydning for uddannelsesmønsteret«, siger Lars Larsen og pointerer, at danskere, der hopper fra en uddannelse ofte går i gang med en anden, mens personer med indvandrerbaggrund ofte hopper ud af uddannelsessystemet. Hvad kan man så gøre for at få drengene med?

»Allerede fra folkeskolen skal man tage praktikordning alvorlig. Man skal tidligt forsøge at studievejlede drengene og forældre, men det vigtigste er, at de breder deres valg ud«, siger Lars Larsen.