Danmark tvunget til at importere blod

Gennem et halvt år i 2004 har blodprodukterne på det danske marked været baseret på plasma fra udenlandske donorer, hvoraf mange formentlig har været betalte. Det er et klart brud på de etiske spilleregler, siger de danske bloddonorer. 'Et etisk spørgsmål' De henviser til, at det altid har været tradition at anvende dansk donorblod til danske patienter, ligesom foreningen tager afstand fra brug af blod fra betalte donorer. »Vi tror ikke, at blodprodukterne fra de udenlandske donorer indebærer nogen form for smitterisiko. Det er først og fremmest etikken i det, der støder os. Vi mener ikke, det kan være rigtigt at anvende importerede blodprodukter i et land som Danmark, der selv har overskud af blodplasma. Dertil kommer, at vi ikke blev hørt i denne sag. Vi håber meget, at det aldrig vil gentage sig«, siger generalsekretær Niels Mikkelsen, Bloddonorerne i Danmark. De importerede blodpræparater strømmede til Danmark i perioden fra marts til september. Årsagen var, at det schweiziske firma ZLB-Behring, som fra 1. januar 2004 havde vundet retten til at forarbejde det danske donorblod, først var i stand til at indlede leverancerne fra 1. september. Købt blod Men Statens Serum Institut, som i 2003 tabte licitationen til schweizerne, havde lukket produktionen ned per 1. januar. Dermed var Danmark uden mulighed for at forsyne sig selv med egne blodprodukter. Og så måtte man ty til udenlandsk blod. »Vi var i en vanskelig situation og prøvede at hjælpe med de sidste rester fra vore lagre, men efter årets to første måneder var de tomme. Derefter hjalp vi amterne ved at hjemtage blodprodukter fra det schweiziske firma Octapharma frem til 1. september, hvor ZLB-Behring selv kunne overtage leverancerne. Der er ingen grund til at tvivle på produkternes sikkerhed, men det kan da ikke udelukkes, at plasmaen er baseret på blod fra betalte donorer. Sådan er det jo efterhånden i de fleste lande«, siger adm. direktør Nils Strandberg Pedersen, Statens Serum Institut. Grossister fejlede Ifølge Nils Strandberg Pedersen skyldes miseren, at amternes grossister Amgros kludrede i udbudsmaterialet til licitationen, som derpå måtte gå om. Derfor kunne ZLB-Behring ikke overtage leverancen af blodprodukter baseret på dansk donorblod per 1. januar 2004 som aftalt. Enhedslistens Line Barfod, som flere gange har stillet spørgsmål til sagen i Folketinget, mener der er tale om en absurd situation, der kunne være undgået. »Da man besluttede at privatisere produktionen advarede vi om, at det kunne gå ud over forsyningssikkerheden, og det har vist sig at holde stik. Danmark burde have taget en sag i EU om dette her, og forsøgt at sikre, at produktionen blev hos Statens Serum Institut«, siger Line Barfod. Plasma til Sydamerika Seruminstituttets lukning af plasmaproduktionen fører samtidig til, at godt 73 tons frosset blodplasma, indsamlet fra danske donorer i årene 2002 og 2003, nu skal sælges - formentlig i Sydamerika. Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er forklaringen, at ZLB-Behring ikke har ønsket at overtage plasmaen. Den er nemlig pakket således, at den enkelte donation ikke kan testes.