Op mod 1.000 indvandrerbørn sendes hvert år til muslimsk genopdragelse i deres familiers hjemlande. Det skønner integrationsminister Bertel Haarder (V) på basis af en delrapport fra Ankestyrelsen, der har lavet den første danske undersøgelse af fænomenet. »Det er et overraskende stort tal. Vi troede, det var et par hundrede«, siger Bertel Haarder. 'Kun toppen af isbjerget' Han bestilte undersøgelsen, da først en norsk rapport og derefter flere danske medier havde slået alarm over omfanget af muslimske genopdragelsesrejser. Integrationskonsulent Manu Sareen, der er radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, frygter dog, »at det kun er toppen af isbjerget«. Indvandrerfamilier sender deres børn på genopdragelsesrejser for at modvirke den påvirkning og de vaner, de unge har fået under opvæksten i Danmark. Indberetninger I 370 sager har kommunerne modtaget indberetning om indvandrerbørns langvarige udlandsrejser. Ifølge loven skal kommunerne stoppe for børnetilskud, børnefamilieydelse og forsørgertillæg, hvis barnet ikke opholder sig i Danmark. I 184 sager har kommunerne stoppet børnepenge eller sociale ydelser til forældrene. I resten af sagerne var kommunerne i tvivl eller mente i hvert fald ikke, de havde beviser nok. Opsang fra Haarder Men langtfra alle de 50 kommuner, der deltog i Ankestyrelsens undersøgelse, har sat ressourcer ind på at registrere opdragelsesrejserne. Der er meget stor forskel på tallene fra de kommuner, der følger de små og store indvandrerbørns udlandsrejser tæt, og dem, der ikke gør. Derfor giver Haarder byrådene en opsang i et brev, de får mellem jul og nytår: »Kommunerne bliver nødt til at tage problemet alvorligt«, siger ministeren. Tilfælde bør registreres Manu Sareen mener også, at der registreres alt for få tilfælde af genopdragelsesrejser eller trusler om at sende de unge hjem. »Jeg har selv oplevet en sagsbehandler, der trak på skulderen og sagde: Jamen, sådan er pakistanske familier jo«, siger Sareen. Norske tal betragteligt højere Antallet af genopdragelsesrejser fra Danmark er betydeligt lavere end i Norge. Herfra er der ifølge en rapport fra organisationen Human Rights Service 5.000 om året. Bertel Haarder mener, at det lavere danske tal skyldes 24-års-reglen: »I Norge kan indvandrerfamilier sende store piger til hjemlandet til genopdragelse og så kan de som 18-årige komme tilbage med en fætter eller slægtning på slæb. Det forhindrer den danske regel om, at begge parter skal være fyldt 24 for at få familiesammenføring«. Anden halvdel af rapporten fra Ankestyrelsen kommer i februar. Den er baseret på interview med 50 skoleinspektører.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























