Passagerer uddeler øretæver til togrevisorer

De regulære øretæver, sparkene og skubbene er bare den synlige del af den brutale aggression, ansatte i DSB må leve med. Nedenunder findes et hav af episoder, hvor de bare skal finde sig i at blive kaldt hipo, dumme svin, luder, nazi, fascist eller racist og blive truet - efterfulgt af et »vi ved, hvor du bor« Uden hæmninger Det fremgår af en undersøgelse, som sikkerhedsrepræsentanter i DSB har lavet over tre måneder. Her skulle togrevisorerne anmelde episoder, som de normalt ikke ville anmelde, fordi det ikke ville tælle som en arbejdsskade. Undersøgelsen viser, at kunderne forulemper revisorerne verbalt stort set uden hæmninger. Ud over grimme bemærkninger og nedsættende betegnelser er det ikke ualmindeligt med trusler mod revisorerne og deres familier. 25 sygedage om året Sikkerhedsrepræsentant for S-togsrevisorerne, Vagn Hansen, fastslår, at »rygsækken til sidst bliver fyldt«, når den psykisk negative påvirkning hver dag bare er konstant: »Så skal der kun en lille ting til at udløse, at det hele bryder sammen«, fastslår han - og peger på sine kollegers markant høje sygefravær på 25 dage i snit om året. »Det er lige så meget et udtryk for, at man har ondt i sjælen. Når man hele tiden skal være i forsvarsposition, så føler man sig mere modtagelig, og man bliver hurtigere syg«, siger Vagn Hansen. Flere trusler Op mod 50 procent flere blandt personalet hos DSB er blevet udsat for trusler i år end sidste år, når de passer deres arbejde med at tjekke billetter og sælge mad og drikke til passagerer i intercitytogene. Og det samlede antal anmeldte psykiske arbejdsskader blandt S-togsrevisorerne er steget fra 18 sidste år til 44 indtil nu i år - de fleste på grund af voldelige trusler. De deciderede fysiske voldssager i forbindelse med billettering, som blev registreret som arbejdsskader, steg fra 48 i år 2002 til 67 sidste år. Træt af kunderne Togpersonalechef i DSB Søren Hansen siger, at etaten har sat større fokus på problemet, så det er blevet mere legalt at anmelde det. Samtidig tilbyder DSB gratis psykologhjælp. »Af og til vågner nogle kolleger op med en følelse af, at de simpelthen ikke kan holde ud at være sammen med kunderne. Så melder de det måske som en almindelig forkølelse, da det i Danmark trods alt ikke er legalt at sige, at man er træt af kunderne«, siger han. Alle slags gerningsmænd Personalechefen finder det uhyre svært at give en gennemsnitskarakteristik af, hvem der truer. »Man kan ikke sige noget generelt om hverken aldersgruppe, køn, sociale forhold eller hudfarve. Derfor er indsatsen for at komme truslerne til livs også ekstra kompliceret, og det rammer togpersonalet hårdere, fordi man ikke kan forberede sig på truslerne«, siger Søren Hansen. For at blive bedre til at håndtere problemerne med truende passagerer efteruddanner DSB løbende togpersonalet i at håndtere konflikter. Det sker på et årligt kursus. Her gennemfører togpersonalet blandt andet såkaldte konfliktspil, som DSB planlægger sammen med psykologer og gennemfører med hjælp fra skuespillere i rollen som opfarende togkunder.