Lave bro-takster underminerer færger

Kursen på aktier i Mols-linien er styrtdykket. Det var selvsagt nyheden om de planlagte takstfald på Storebæltsbroen, der udløste faldet på hele 22 procent. »Vi kræver fuld kompensation for de rabatter, der bliver givet til bilister og vognmænd«, siger marketingchef Christian Hingelberg fra Mols-linien, der sejler mellem Sjælland og Jylland. De samme toner lyder fra Scandlines, der sejler mellem Spodsbjerg på Langeland og Taars på Lolland. »Vi vil få svært ved at få kommerciel drift til at hænge sammen. Der er skåret ind til benet«, siger informationschef Gert Jakobsen fra Scandlines. Garanti fra minister På pressemødet i Trafikministeriet garanterede trafikminister Flemming Hansen (K), at rederierne ville få en fair behandling. »Jeg er indstillet på at komme med penge, hvis jeg bliver spurgt«, sagde Flemming Hansen. Socialdemokraterne er også indstillet på kompensation. Færger med garanti Da forliget om Storebæltsbroen blev indgået for snart 20 år siden, blev det skrevet ind i aftalen, at der skulle være færgeforbindelse mellem Øst- og Vestdanmark både nord og syd for broen, så al trafik mellem landsdelene ikke klumpede sig sammen på broen. Det blev samtidig aftalt, at et eventuelt underskud på færgedriften skulle dækkes af Storebæltsforbindelsen, som er et statsselskab. Men et statsselskab kan ifølge EU-retten ikke bare yde tilskud til et privat rederi. Det vil blive betragtet som konkurrenceforvridning. I stedet kan staten vælge at sætte færgeruterne i EU-udbud, som det er sket med for eksempel jernbanedriften i Vestjylland. På den måde kan ruten overleve, fordi færgerne ville sejle på kontrakt med staten. »Hvis Mols-linien ikke kan få forretningen til at hænge sammen, så er der mulighed for at sende ruten i udbud i EU«, oplyste departementschef Thomas Egebo på gårsdagens pressemøde i Trafikministeriet. Bitterhed Ruten over Langelandsbælt har allerede været i udbud, som Scandlines vandt. Rederiet får i år seks millioner kroner af Storebæltsforbindelsen i underskudsgaranti, men fra næste år var det planen, at rederiet skulle drive ruten med en sejltid på tre kvarter som almindelig forrentning. »Det kan ikke lade sig gøre nu. Vi har ikke mulighed for at sænke priserne, og vi vil miste rejsende på de lavere takster. Vi har netop nedlagt 11 stillinger«, siger Gert Jakobsen. Hos Mols-linien er bitterheden til at tage at føle på: »Det er forkert at pille ved taksterne. Der er i dag en fin balance mellem færger og bro. Vi har endnu ikke regnet på, hvad takstnedsættelserne vil koste os,« siger Christian Hingelberg. Mols-linien havde i årene, efter broen åbnede, et samlet underskud på en halv milliard kroner. Rederiet har investeret to milliarder kroner på for eksempel færger. Sund & Bælt har beregnet, at trafikken over broen vil stige med otte procent eller 2.000 bilister oven i de 24.000 bilister, som i gennemsnit benytter broen i døgnet. Beregningerne siger dog ikke noget om, hvad der er ny trafik, og hvad der flyttes fra færgerne.