Ikke én af Danmarks 40 største indvandrerkommuner formår at bringe indvandrerbørnene i kommunen op på samme faglige niveau i dansk og matematik som deres danske klassekammerater. Tværtimod er der i alle kommunerne en karakterkløft ved afgangsprøven i 9. klasse på en halv eller en hel karakter mellem de danske elever og indvandrerbørnene. Også selv om man korrigerer for forældrenes uddannelsesbaggrund, og uanset hvor mange indvandrerbørn, der er i klasserne. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) nyhedsbrev Agenda. For nylig viste OECD's PISA-rapport også, at både indvandrerelever og efterkommere af indvandrere forlader folkeskolen med ringere færdigheder i dansk, matematik og naturfag end andre elever. Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet tror ikke, at situationen kan klares ved bare at bruge penge på at efteruddanne lærerne. Ifølge ham er sprogundervisning i dagpasningen, før eleverne kommer i skole, samt lærere med erfaring i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog væsentlige forudsætninger for en ændring på området: »Det her handler meget om ånd og entusiasme, og det får man ikke nødvendigvis på et kursus. Til gengæld er det vigtigt, at kommunen fra centralt hold signalerer, at det er et vigtigt område,« siger Niels Egelund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























