PISA-forsker: Tallene er gennemtjekket

I Japan træner de i ugevis til PISA-testen, og i England får de dumme børn besked på at blive hjemme på prøvedagen. Sådan lyder nogle af de mange rygter, der er i omløb om OECD's PISA-undersøgelser, som sammenligner 15-årige i 41 lande. Men de har intet på sig. Det siger professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, som har deltaget i PISA både i 2000 og i 2003. »Det er rygter blandt dem, der ikke kan lide PISA. Men vi ved nøjagtigt, hvor mange elever, der bliver væk i hvert eneste land, og i det øjeblik, at der er for mange væk eller andre uregelmæssigheder, så bliver landene simpelthen ekskluderet«, siger Niels Egelund og henviser til, at sidst var det Holland og denne gang England Ifølge ham bliver de 15-årige elever fundet via et repræsentativt udtræk fra de nationale statistiske databaser. Herhjemme deltog 4.218 elever fra 206 skoler. Der bliver taget højde for, at nogle lande har flere elever i specialklasser end andre. I Tyskland går 10 procent af eleverne i specialklasse, og derfor tester man også nogle af dem, mens danske børn på specialskoler ikke indgår, fordi det kun er 2,6 procent af en årgang. Stærkt handikappede i normalklasser - f.eks. blinde - bliver undtaget. Alt kontrolleres »Mange har en mistanke om, at vi bliver trykket ned, fordi vores skoler er mere rummelige end andre landes. Det har intet på sig. Alt det bliver kontrolleret, og der sker en vægtning af data, så der bliver taget højde for det. Ellers ville det jo være fuldstændig idiotisk at sammenligne«, siger Niels Egelund. I den forløbne uge har også professor emeritus Staf Callewaert, Københavns Universitet, og professor Erik Jørgen Hansen kritiseret PISA-undersøgelsen. Callewaert kalder den direkte »uvidenskabeligt nonsens«, mens Erik Jørgen Hansen i en kronik har påvist fejl i PISA 2000, som den engelske professor Sig Prais har gennemgået i Oxford Review of Education Vol. 29, no. 2. »Jeg vil nødig bruge ordet uvidenskabelig - men det er talfabrikation uden metodekritik, hypoteser og teori. PISA svarer til Gallup-undersøgelser, og ingen kontrollerer, om datamaterialet strider mod de oplysninger, vi øvrigt har«, siger Erik Jørgen Hansen. Han har selv afsløret, at de finske elever havde angivet deres mødres uddannelsesniveau forkert, hvorefter man på forkert grundlag konkluderede, at finnerne var bedre til at bryde den negative sociale arv. Niels Egelund mener, at kritikken af spørgsmålene er »helt ude i skoven«. Ifølge ham er spørgsmålene netop konstrueret til at teste den brede læring for livet - det, som man skal kunne for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. »Hvis du skal bygge broer, er det ligegyldigt, om det er i Thailand eller Danmark. Det har intet med skolernes undervisningssystem at gøre overhovedet. Kravene er de samme alle vegne. Vi skal ud og konkurrere med hinanden om det samme arbejdsmarked. Selv Novo og Danfoss bruger nu forskere fra Kina og Indien, derfor er det så vigtigt, at vi kan konkurrere med hinanden og har det samme vidensniveau, og det er derfor, at PISA er så hamrende god en ide«, siger Egelund. Totalt fantastisk Ifølge Erik Jørgen Hansen er det dog endnu ikke lykkedes nogen at skrue et uddannelsessystem sammen, der kunne forberede til fremtiden. »Der er et stort rangordnet diagram i undersøgelsen over, hvor mange elever der er forberedt til fremtidens arbejdsmarked. Det er totalt fantastisk, at man kan sammenfatte alverdens elever i et enkelt tal ud fra, hvad man tror, der bliver brug for. Hele det cirkus svarer til melodigrandprix - hvor folk bagefter er uenige i rækkefølgen, fordi de ikke synes, den bedste sang vandt«, siger Erik Jørgen Hansen. Niels Egelund afviser også, at det er uretfærdigt at teste eleverne efter alder frem for klassetrin, fordi nogle børn begynder som 4-årige i skole, mens de danske kan være 7 år. »Man har tidligere testet på klassetrin, men hele humlen er, at det er langt mere retfærdigt at teste på alder - derfor indgår der f.eks. også 15-årige gymnasieelever i de danske tal«, siger Egelund. Han mener, at kritikken smager af, at forskerne ikke er tilstrækkeligt inde i PISA. »De kalder det uvidenskabeligt, og at det ikke er forskning, men hvis det ikke var det, så kan jeg ikke forstå, hvordan man kan få de fremmeste hjerner i hele verden til at være med. Men selvfølgelig findes der i brede pædagogiske kredse i Danmark en indædt modstand mod brede, kvantitative undersøgelser, som altid siger: »Vi er jo de bedste og vi skal ikke generere lærerne««.