For mange selvmord på hospitalerne

I de seneste to år har 20 patienter begået selvmord, mens de var indlagt på et hospital under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Langt de fleste var psykiatriske patienter, og i omkring halvdelen af tilfældene skete selvmordene, mens patienterne var på udgang eller orlov fra afdelingen. Der er dog også enkelte eksempler på selvmord blandt patienter, der er indlagt på en almindelig somatisk afdeling - en afdeling for fysiske sygdomme. Der findes ingen landsdækkende tal for, hvor mange selvmord der sker på de danske hospitaler hvert år. Men i 1996 begik cirka 60 psykiatriske patienter selvmord, mens de var indskrevet på hospital. Også hér skete omkring halvdelen af selvmordene under udgang fra afdelingen. Tallene fra Hovedstadens Sygehusfællesskab stammer fra indberetningerne af de såkaldte utilsigtede hændelser til HS' Patientsikkerhedsenhed. Og de danner nu grundlag for et sæt nye interne retningslinjer for personalet på hovedstadens sygehuse. Målet er, at man overalt i systemet skal blive bedre til at vurdere, om patienterne er selvmordstruede, og så træffe de nødvendige foranstaltninger. Årsagsanalyse »Vi har i hvert eneste tilfælde lavet en såkaldt kerneårsagsanalyse - en slags havarikommissionsundersøgelse - for at opklare, hvordan det kunne gå galt. Og én af de ting, der slog ud hver gang, var, at vi ikke er gode nok til at opdage, om patienter er selvmordstruede«, siger lederen af HS' enhed for patientsikkerhed, overlæge Beth Lilja Pedersen. Analyserne har også i nogle tilfælde afsløret, at der er huller i de fysiske sikkerhedsforanstaltninger selv på de lukkede psykiatriske afdelinger, hvor man ellers har forsøgt at fjerne alt, der kan bruges til selvmord. En plastikpose i affaldsspanden kan bruges til at kvæle sig selv med, og selv om brusere og badeforhæng er ophæng så løst, at de ikke skulle kunne bære et menneskes vægt, er der eksempler på, at det er lykkedes patienter at hænge sig. Derfor har analyserne også ført til bedre fysisk sikring, og HS' sundhedsfaglige råd for psykiatri anbefaler, at der oprettes en database over 'selvmordssikre' materialer til indretning af stuerne. »Vi skal sikre de fysiske rammer bedre, uden at der bliver tale om rene fængselsceller. Det handler om at finde balancen«, siger Beth Lilja Pedersen. Truede skal opdages Men først og fremmest skal personalet trænes i at opdage, om patienterne i det hele taget er selvmordstruede. Det gælder patienter, der kommer til hospitalet efter at have forsøgt selvmord; det gælder allerede indlagte eller ambulante patienter på de psykiatriske afdelinger, og det gælder også på de somatiske afdelinger, når patienter bliver indlagt efter at have forsøgt selvmord, eller når nogen får stillet en alvorlig diagnose som f.eks. kræft. Sundhedsstyrelsen har tidligere på året udsendt en generel vejledning om overvågning af selvmordsrisiko. De nye retningslinjer i HS følger den vejledning, men er i en mere overskuelig form. Den indeholder også eksempler på konkrete spørgsmål, personalet kan stille til patienterne for at afsløre, om de er i risiko. »På den baggrund afgør man så, hvad det giver anledning til af behandling, og hvordan patienten skal følges videre«, siger formand for det sundhedsfaglige råd for psykiatri, ledende overlæge Birgitte Welcher, Hvidovre Hospital.