Frie skoler frygter ensretning

Det begyndte med Grundtvig, Kresten Kold og venstrebønderne - og måske bliver det også Venstre, der gør en ende på det. I hvert fald føler en række kulturpersoner og Dansk Friskoleforening, at et nyt lovforslag truer den danske tradition for frie skoler. Skærpet tilsyn Regeringen vil sikre, at ingen koranskoler kan bandlyse Darwins udviklingslære og demokrati. Derfor vil de stramme op på friskoleloven og skærpe tilsynet med skolerne, som også skal udarbejde del- og slutmål for undervisningen på linje med folkeskolen, og som kan se frem til test af eleverne, hvis Undervisningsministeriet finder anledning til det. Fjerner værdigrundlag Men test, regler og ensretning med folkeskolen fjerner hele værdigrundlaget for de godt 460 danske friskoler. Det advarer Dansk Friskoleforening og 37 kulturpersonligheder om i et brev til Undervisningsudvalget. »Det er at skyde gråspurve med kanoner. Der er 18 muslimske friskoler ud af 460 frie grundskoler. Og der er måske problemer med 5 til 10 skoler - ikke kun muslimske, men også kristne fundamentalistiske skoler. Man har allerede lukket 5 af dem, og det viser jo, at det nuværende tilsyn fungerer«, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal Jørgensen. Forældrene er ansvarlige De 37 medunderskrivere - heriblandt biskop Jan Lindhardt, kunstneren Bjørn Nørgaard, forfatteren Hans Edvard Nørregård-Nielsen, forfatteren Sten Kaalø og digteren Benny Andersen - peger på, at det er forældrene, der er ansvarlige for deres børns undervisning. Derfor er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. »Det er rimeligt at sikre elevernes færdigheder, men det kan klares over tilsynet. Vi skal ikke blande os i, om de læser Koranen eller ej«, siger Jan Lindhardt. Karakterer højere end gennemsnittet Friskoleeleverne klarer sig allerede pænt. I bemærkningerne til forslaget fremgår det, at deres karakterer er over folkeskoleelevernes, og at 'koranskolerne' også ligger pænt. Tidligere undervisningsdirektør og medunderskriver Asger Baunsbak-Jensen understreger, at friskoler tæller »alle de sjove mindretalsgrupper« - fra Indre Mission, marxistiske 70'er-skoler til jødiske og katolske og de grundtvig-koldske, som udgør knap halvdelen af alle skoler. 'Forslaget mangler ånd' »Lovforslaget mangler ånd. Det er vigtigt, for friskoler har i hundrede år været for de børn, hvis forældre har ønsket, at de skulle opdrages i en bestemt ånd og holdning og atmosfære, som ligger på linje med hjemmets. Forældrene har hovedansvaret for børnenes opdragelse, derfor kan vi ikke leve med den udvikling, der nu påtvinges friskolerne«, siger han. »Man skal oplive eleven, før man oplærer dem, f.eks. ved fortælling få dem til at blive optaget af stoffet, ikke mindst i historie, litteratur og kristendom. Og når man ønsker at have børn af enhver begavelsesgrad i klassen, skal man ikke udsætte dem for prøver i de tidligere år. Den dygtige elev skal lære at tage ansvaret for den svage - det handler ikke bare om mig, mig, mig, men om mig i forhold til dem, der har tungere ved det«, siger Asger Baunsbak-Jensen. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V).