Naturen er ukendt land - også for læreren

Når de danske skolebørn i 1. klasse møder den lærer, der skal lære dem om planterne, dyrene, stjernerne, vulkanerne og elektriciteten, møder næsten hver anden af dem en dansklærer, en idrætslærer eller en matematiklærer. Med andre ord en lærer helt uden naturfaglig baggrund for at kunne undervise. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at danske elever i den såkaldte PISA-undersøgelse har placeret sig på det naturfaglige bundhold, mener naturfagslærerne selv. PISA er en international sammenligning af elevpræstationerne i 41 lande. Især i naturfagene falder de danske elever igennem, og det er ikke så underligt, sukker både biologi-, fysik-, kemi- og geografilærernes foreninger. Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet efterlyser blandt andet bedre uddannelse af lærerne, færre linjefag og mere tid til faglig fordybelse, mere efteruddannelse samt ikke mindst en højere prioritering af det fag, danske elever møder som det første af naturfagene: natur/teknik. Faget dækker undervisningen i biologi, fysik, kemi og geografi fra 1. til 6. klasse. »Men når vi som biologilærere overtager børnene fra 6. klasse, er de blanke, sorte papirer. Vi skal starte helt forfra, og så når man ikke det, man skal«, siger Anders V. Thomsen, der er formand for Biologforbundet og dermed for biologilærerne og de fleste af natur/tekniklærerne. Forsømt fag Det er den faglige profil, det er galt med, mener formændene for de naturfaglige lærere, og en undersøgelse fra sidste år giver dem ret. Undersøgelsen, der ikke tidligere har været offentliggjort, viser, at 38 procent af de lærere, der underviser i natur/teknik, står uden naturfaglig baggrund. En tredjedel af dem har i stedet linjefag i musisk-kreative fag og en fjerdedel for eksempel i dansk. Konklusionen baserer sig på interview og spørgeskemaer. Fra seks procent af landets skoler har 106 skoleledere og knap 400 faglærere med i alt 494 natur/teknikklasser deltaget. Deres svar vidner om et fag uden den store bevågenhed, konkluderer en af undersøgelsens tre forfattere, lektor Helene Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Få lærere vigtigere »Næsten fire ud af ti af lærerne har ikke de formelle kvalifikationer, og i 2. klasse er det næsten halvdelen af lærerne, der ikke er uddannet i naturfag. Skolerne og skoleledelserne prioriterer simpelthen ikke natur/teknik ret højt«, siger Helene Sørensen. Det er ikke overraskende, at så få af lærerne har linjefagsuddannelse i natur/teknik: Faget er så nyt, at der ikke er uddannet ret mange endnu. Det kan til gengæld undre, at skolerne ikke i højere grad sætter andre naturfagslærere som for eksempel biologi- eller geografilærere til at klare undervisningen i natur/teknik. Men ifølge undersøgelsen vejer det pædagogiske hensyn om så få lærere som muligt i de yngste klasser højere end hensynet til fagligheden. Anderledes tilgang I praksis betyder det, at børnene i det, der skulle være en eksperimenterende indgang til naturens verden, undervises af lærere med faglig ekspertise i begynderlæsning, linoleumssnit eller høvdingebold. Og undervisningen bliver derefter, mener formanden for biologi- og natur/tekniklærerne: »Vi har helt forskellige tilgange og undervisningsmetoder. I naturfagene opstiller vi for eksempel typisk en hypotese, som vi går ud i felten og efterprøver. En idrætslærer opstiller altså ingen hypotese før en fodboldkamp«, siger Anders V. Thomsen. Undersøgelsen anbefaler, at skolerne slår en ny praksis an med udnyttelse af de lærere, der har linjefagsbaggrund. Desuden skal den naturfaglige efteruddannelse have et løft, hedder det. Hvor der for en snes år siden var omkring 80 naturfaglige lærerkurser om året, ligger tallet nu nede under ti, vurderer Helene Sørensen. Formanden for skolelederne under Danmarks Lærerforening, Jens Færk, erkender, at natur/teknik er prioriteret lavt på skolerne. »Nu må der gøres noget. Det er jo virkelig med science, at det går galt i PISA. Vi prioriterer det ofte ned, fordi faget har så få timer«, siger Jens Færk, der forklarer, at det vejer tungt i skemalægningen, at de små klasser får færrest mulige lærere. En løsning kunne være i stil med modellen i Århus, hvor universitetet oplærer naturfagslærere, foreslår Jens Færk.