Billige grunde til moske søges

I både København og Århus gøres der nu nye forsøg på at finde grunde, hvor der kan bygges en moske til byernes muslimske befolkning. I hovedstaden har der siden 1992 været reserveret en attraktiv grund på Amager til byggeri af en moske og et islamisk kulturcenter. Men grunden er for dyr, mener Københavns familie- og arbejdsmarkedsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF). Islamisk Trossamfund til møde Han har derfor indbudt Islamisk Trossamfund til møde på torsdag for at diskutere et forslag om, at Københavns Kommune hjælper trossamfundet på vej ved at udpege andre og billigere grunde i København, som kan bruges. For eksempel i Rovsingsgade på Østerbro eller i Herlev, hvor kommunen ejer grunde. Et forslag, som SF vil forelægge for Borgerrepræsentationen i januar. »Det er grotesk at se, at muslimerne skal klumpe sig sammen i baggårdslokaler. Det hører med til at være en multikulturel international metropol at have en moske«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Det er statens ejendomsselskab Freja, der ejer grunden i Njalsgade, der efter en voldsom debat blev reserveret til en moske for næsten 13 år siden. Frejas direktør, Allan Andersen, siger, at han har haft to møder med en imam fra Nørrebro, der ønskede at opføre en moske med støtte fra Den Muslimske Verdensliga. »Men det gik i stå efter 11. september, og siden har vi ikke hørt et ord fra nogen«, siger Allan Andersen. »Vi vil med åbne arme tage imod alle, der vil lave et projekt, og jeg synes, det vil være fremragende med en moske, som kunne blive spændende arkitektur«. Lang debat Frejadirektøren siger, at han aldrig har forhandlet om prisen på grunden men anslår, at de 10.000 kvadratmeter, som der tales om, vil koste omkring 50 millioner kroner. Det er for dyrt, mener SF-borgmesteren, der derfor vil have Borgerrepræsentationen til at pege på andre og billigere grunde. Et forslag, som bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) betegner som »ren populisme«. »Der er efter en meget lang debat vedtaget en lokalplan, der giver plads til en moske. Lad os da holde fast i den i stedet for at lægge op til en masse ballade og bringe den brede politiske enighed i fare«, siger han. Mod fundamentalisme I Århus vil en privat forening arbejde for at få bygget en moske i Gellerup. Og det ser borgmester Louise Gade (V) positivt på. Hun mener, den kan virke som en »mur« mod islamiske fundamentalister ved at give moderate muslimer et samlingssted: »Dermed får de en særlig forpligtelse til at bruge moskeen som et sted, hvor de formidler de fundamentale værdier og rettigheder, der skal efterleves i Danmark«, siger Louise Gade. Men hun går imod initiativgruppens ønske om at lægge moskeen i Gellerupparken, hvor der bor mange muslimer, som er dårligt integrerede i det danske samfund. »Vi må finde en anden placering, som giver folk et yderligere argument for at komme ud af Gellerup og være en del af Århus i øvrigt. Ellers skaber vi netop et parallelsamfund«, siger borgmesteren. Hun opfordrer initiativgruppen bag moskeplanerne og modstanderne, der har dannet en forening, til at tale med i stedet for om hinanden. Louise Gade frygter, at det kan komme til konfrontationer, fordi begge parter vil samle underskrifter på gaden. »Hvis vi havner i en situation, hvor de står på hver sit gadehjørne og agiterer, og så kommer op at toppes, vil det være rigtig, rigtig skidt for integrationen«, siger hun. Louise Gade understreger, at kommunen ikke har penge til at støtte et moskebyggeri: »Det skal bæres af muslimerne selv. De må selv ud med raslebøssen«, siger hun.