Lærerne møder ikke eleverne, hvor de er

Hverken de dygtige eller de svageste elever bliver udfordret i timerne. Selv om lærerne siden 1993 har skullet tilrettelægge undervisningen, så den møder hver elev på deres niveau, så gør mange lærere det ikke. De er for usikre på, hvordan de skal gøre det og mangler viden om hver enkelt elev. Det viser en ny omfattende evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut. Årsag til PISA-resultat Ifølge formanden for evalueringsgruppen, psykolog Ole Kyed, er det en væsentlig årsag til, at danske elever ifølge OECD's PISA-undersøgelse klarer sig dårligt i forhold til andre lande. »Det er utrolig vigtigt at nå alle børn, så deres behov og forudsætninger bliver imødekommet, så vi får udnyttet det enkelte barns potentiale«, siger Ole Kyed, som er souschef for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lyngby-Taarbæk Kommune. Men evalueringen viser, at lærerne føler sig usikre på, hvordan de i praksis i timerne skal udfordre den hurtige og dygtige elev, hjælpe og støtte eleven med problemer og samtidig sørge for, at også hele midtergruppen udvikler sig og bliver mødt på deres behov. Lærere famler Lærerne mangler retningslinjer, mål for undervisningen og systematiske evalueringer af eleverne. I stedet famler lærerne sig frem hver især på deres fornemmelser, og eleverne bliver derfor ifølge rapporten vurderet »på et usikkert og utilstrækkeligt grundlag« - ofte ved at et lærerteam snakker 'rundt om bordet' om hver elev. »Der stilles utroligt store krav til folkeskolen om at rumme mange forskellige børn. Det gælder ikke kun i forhold til det faglige, men også at tage hensyn til det enkelte barns følelsesmæssige udvikling, og lærerne skal også håndtere børn, som er anderledes og krævende. Det er et stort dilemma, som mange lærere oplever - de ved ikke, hvordan de skal lave klasseundervisning med så mange forskellige typer elever og så mange forældreforventninger at leve op til«, siger Ole Kyed. Se på dagligdagen Ifølge ham er de test, som Ulla Tørnæs (V) foreslår indført i 2.,4.,6., og 8. klasse, et godt skridt på vejen. Men han understreger, at det lange seje træk skal sættes ind i hverdagen. Og der er brug for, at de danske forskere kravler ned i skoletaskehøjde og udvikler redskaber til den daglige indsats. »Det skal ikke kun være prøver, men meget mere ind og se på selve dagligdagen. Begrebet undervisningsdifferentiering skal tages alvorligt med evalueringer, inddragelse af elever, så de ved, hvad deres mål er, og forældrene, så vi står sammen om at arbejde for fælles værdier for vores skole og børn«, siger Ole Kyed.