Det er umuligt at vide, hvor voldsom en efterreaktion et bankrøveri vil give den enkelte bankansatte. Derfor er det i de fleste pengeinstitutter almindeligt, at alle, der har været på arbejde under bankrøveriet, anmeldes som arbejdsskadede. »Arbejdsgiveren anmelder typisk alle, der har overværet røveriet, som arbejdsskadede. Det er ikke til at vide, hvor mange der kommer skidt ud af det, så man gør det for en sikkerheds skyld, så dokumentationen er i orden og sagen kan gå videre, hvis der kommer en kraftig reaktion«, siger Allan Bang, formand for Finansforbundet, der organiserer hovedparten af finanssektorens ansatte og har knap 50.000 medlemmer. Få går videre med sagen Forbundet anslår, at cirka 1.000 af de omkring 1.200 sager om arbejdsskade, der årligt indberettes fra finanssektoren, relaterer sig til røverier. Det svarer til cirka fem arbejdsskadeanmeldelser i gennemsnit per bankrøveri, da der årligt er omkring 200 bankrøverier herhjemme. Hvor mange der kører sagen videre, findes der ikke tal på, men det er et fåtal. Arbejdsskadestyrelsen har heller ingen statistisk viden om, hvor mange der har fået tilkendt erstatning på baggrund af et bankrøveri. Kvinde udsat for røveri 12 gange En af de hårdest ramte - så vidt Finansforbundet ved dén, der har været udsat for flest bankrøverier herhjemme - er en kvinde, som 12 gange har oplevet bankrøvere. Blandt andet har hun haft et skarpladt oversavet jagtgevær mellem skulderbladene. Kvinden har fået diagnosen PTSD (posttraumatisk stress disorder), men arbejder stadig, nu i hovedsædet i Danske Bank i stedet for i en filial. Det mest røveriplagede land i Europa En anden kvinde, først i 50'erne, som har været udsat for 11 røverier i løbet af sine 27 år i to af Arbejdernes Landsbanks filialer i Københavnsområdet, venter i øjeblikket på, om hendes kommune vil anerkende, at hun ikke længer magter at arbejde. Danmark er det mest røveriplagede land i Europa, og en ud af fire ansatte i finanssektoren skulle ifølge Finansforbundet have været udsat for eller overværet et røveri. De fleste arbejder videre, men nogle bliver hurtigt eller gradvis mærket af røverierne. Forholdsregler Det gælder for eksempel Gitte Hammer, som Politiken har mødt. Hun har oplevet fem røverier, og det har fået hende til at ændre adfærd i dagligdagen. Hun vil ikke længere tæt på kassen; hun har skiftet job til en mindre røveriplaget filial; og hun er altid på vagt, hvis en kunde hæver stemmen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























