Der er opstået ny tvivl, om den danske virksomhed Niro A/S har leveret leveret udstyr til Irak, som er blevet brugt til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. I oktober dementerede den amerikanske efterretningstjeneste CIA sin beskyldning om, at Niro skulle have brudt FN's våbenembargo. Det skete efter pres fra den danske regering. CIA erkendte, at de pågældende to tørreanlæg ikke blev leveret i 2001 - efter at våbenembargoen trådte i kraft - men allerede i 1989. PET advarede mod handel Økonomiminister Bendt Bendtsen (K) skriver imidlertid i et svar til Enhedslistens Keld Albrechtsen, at selv om anlæggene ikke umiddelbart var anvendelige ved fremstilling af et biologisk kampstof, så fremgår det »ikke af det tilgængelige materiale, om det er muligt at ændre på anlægget«, så det trods vanskelighederne alligevel blev brugt til at lave masseødelæggelsesvåben. I slutningen af oktober oplyste Niro ligeledes, at oplysninger fra FN's våbeninspektører tyder på, at irakerne forsøgte at ombygge udstyret. Efter Niro afleverede de første anlæg til Irak frarådede Politiets Efteretningstjeneste, den danske virksomhed at handle mere med Irak. Enhedslisten vil have handel undersøgt Keld Albrechtsen opfordrer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at lave en tilbundsgående undersøgelse af Niro-sagen. »De nye oplysninger viser, at der er alt for mange løse ender i sagen, og at forklaringerne tilsyneladende dækker over mere, end vi har vidst. Derfor vil jeg skrive til statsministeren og bede om en fuldstændig redegørelse for sagen - herunder hvad man vidste om anlæggenes mulige brug, samt hvornår man kendte til risikoen for, at de kunne indgå i produktionen af masseødelæggelsesvåben«, siger Enhedslistens udenrigsordfører.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























