Ventelister til strålebehandling vokser

Direktionen i Hovedstadens Sygehusfællesskab og Rigshospitalet er ved at udarbejde en oversigt over initiativer, der kan nedbringe ventetiden på kræftbehandling i hovedstadsområdet. Men sundhedsfaglig direktør i HS Lone de Neergaard kan ikke i dag sætte økonomiske beregninger på, hvad der skal til, for at Rigshospitalet kan leve op til den behandlingsgaranti, som er udstedt af regeringen. I øjeblikket halter det især inden for strålebehandlingen, hvor patienter kan komme til at vente fem-seks uger i stedet for de fire uger, som er fastsat i behandlingsgarantien. Nye måltal Berlingske Tidende skriver, at det har fået HS til at ændre på måltallene i den resultatkontrakt, der er indgået med Rigshospitalet. Hvor kravet før var, at 95 procent af patienterne skulle i efterbehandling - medicinsk eller stråleterapi - inden for fire uger, er målet nu 45 procent af patienterne. »Det er jo ikke kun os, der har det problem, at vi ikke kan overholde ventetidsgarantien. Det gælder stort set alle landets kræftbehandlingscentre. Vi har bare besluttet, at i stedet for at skrive et skønmaleri, som vi godt ved ikke passer, så kan vi lige så godt melde realistisk ud«, siger sundhedsfaglig direktør i HS Lone de Neergaard. Antal behandlinger fordoblet Problemet med ventetiden skyldes, at man i dag har succes med at behandle flere kræftpatienter for flere ting og i længere tid. Således er antallet af strålebehandlinger på Rigshospitalet fordoblet fra 100 til 200 om dagen inden for de seneste fem-seks år. HS har en række muligheder for at bedre på situationen, forudsat at der bliver økonomi til at gennemføre dem. I den forbindelse regner Hovedstadens Sygehusfællesskab med at få del i de 400 millioner kroner, som er afsat ekstra til kræftbehandling i regeringens finanslovsaftale med Dansk Folkeparti. Nye strålekanoner En af mulighederne er at fremskynde en planlagt udskiftning af to strålekanoner fra 2006 til 2005. Det vil give mulighed for at køre parallelt med de gamle og de nye i en periode. Udvidet åbningstid og i den forbindelse ansættelse af mere personale er også en mulighed. »Vi kan heldigvis rekruttere personale i øjeblikket, hvis vi får pengene, men det varer omkring et år at specialuddanne personale til strålebehandling«, siger Lone de Neergaard. Hun understreger, at omkring halvdelen af alle patienter i dag får strålebehandling eller kemoterapi inden for tre-fire uger. Og at alle patienter, som ikke kan tilbydes behandling inden for de garanterede fire uger, får tilbud om behandling et andet sted, for eksempel i udlandet. Det er der imidlertid kun én patient, der har taget imod i år. Samtidig med, at målsætningen for efterbehandling er blevet reguleret ned, er ambitionerne også sænket for forundersøgelser og operation. Her er målsætningen nu, at henholdsvis 70 og 90 procent af alle patienter skal til inden for to uger, mens målet tidligere var 95 procent. Riget ikke alene Direktionens og Rigshospitalets bud på, hvordan situationen kan forbedres, skal være klar til bestyrelsesmødet i HS i januar. Et tjek på Indenrigs- og Sundhedsministeriets ventelisteinformation bekræfter, at Rigshospitalet ikke er alene om problemet. For eksempel melder Odense Universitetshospital og Amtssygehuset i Herlev om henholdsvis otte og fem ugers ventetid på strålebehandling af brystkræft.