Rabat skal tilskynde flere til at uddanne sig

Selv om regeringen fra 2007 ændrer kvote to-systemet, så højskoleophold og aupairrejser ikke giver adgang til videregående uddannelser, så vil det alligevel blive muligt at komme ind på uddannelserne uden de formelle eksamenspapirer. Faktisk skal det være meget lettere end i dag at springe ind på et studium - på alt fra erhvervsskoler til universiteter. Det lægger regeringen op til i sin redegørelse 'Realkompetencer - det du kan', som er led i regeringens satsning på livslang læring. Systemet 'skal virke mere overskueligt' Udgangspunktet er, at der er brug for, at alle dygtiggør sig livet igennem for at kunne klare kravene i videnssamfundet og fra den internationale konkurrence. Derfor skal folk tilskyndes til at uddanne sig mere - og det skal ske ved, at de får rabat for alt det, de kan i forvejen. »Vi håber, at flere vil videreuddanne sig, fordi man synes, at det er mere overskueligt at begynde på en videregående uddannelse eller en uddannelse, når man får merit for det, man allerede kan«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Skræddersyet kursus En ufaglært maskinarbejder vil for eksempel kunne møde op på den lokale erhvervsskole og gennem en personlig samtale, prøver og test få vurderet, hvad han har lært i de 14 år, han har været på arbejdsmarkedet. Også alt fra pc-kørekort, AMU-kurser til hans engagement som frivillig nødhjælpsarbejder vil tælle med. Så vil skolen skræddersy et kursus i det, han mangler for at blive faglært. Undervisningsministeren regner med, at det især kan give ufaglærte og kortuddannede et uddannelsesløft. »Det er klart meget relevant for den store gruppe af ufaglærte, som har været mange år på arbejdsmarkedet og taget en masse efteruddannelse, uden at det har ført til en egentligt formel uddannelse«, siger Tørnæs. Skoleledere: Det eneste rigtige Formanden for Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler, Per Skovgaard Andersen, kalder oplægget det eneste rigtige. Han ser især frem til, at forslaget kommer til at batte på de videregående uddannelser. I dag er det for eksempel svært for maskinmestre at få rabat, hvis de vil læse videre til ingeniører. Svær administration Studiechef og formand for Den Koordinerede Tilmelding, Jakob Lange er dog forbeholden. »Hvis en kan springe dit og dat over, fordi hun har været advokatsekretær i tyve år, kan den næste advokatsekretær så også det? Det bliver svært at måle folk, og jeg tror ikke, at vi kan lave et system med alt for individuelle afgørelser også af hensyn til retssikkerheden«, siger Jakob Lange og peger på uddannelsen til meritlærer som et godt eksempel på at sætte optagelsen i system. »Jo mere praktisk en uddannelse er, jo mere kan man tale om realkompetencer. I forhold til en universitetsuddannelse er det jo svært at omsætte livets erfaring«.Ulla Tørnæs afviser kritikken. »Det er klart, at det tager tid at få løbet i gang - fordi det handler om en holdningsændring rundt omkring at erkende, at man kan erhverve kompetencer på andre måder end gennem det formelle uddannelsessystem«. Ingen betydning for kvote to-systemet Tørnæs understreger, at udspillet ikke er i strid med ændringerne af kvote to-systemet i 2007. Så det vil stadig være muligt at komme ind på en række mellemlange uddannelser - for eksempel til lærer og pædagog - på baggrund af de personlige kvalifikationer. Blot vil samme alternative pointjagt ikke længere automatisk kunne åbne døren til lange videregående uddannelser. »Vi ændrer på pointjageriet, men ikke på, at man kan få en vurdering af sine kvalifikationer forud for optagelse. Det vil fortsat være gældende på en række uddannelser under Undervisningsministeriet«, siger Tørnæs. S og LO klapper i hænderne Socialdemokraterne og LO er begejstrede og vil gerne samarbejde. »Det er dejligt, at regeringen tilsyneladende har lyttet til fagbevægelsen, der længe har efterlyst, at lønmodtagere kan få vurderet og få anerkendelse for deres reelle kompetencer«, siger LO's næstformand Tine Aurvig-Huggenberger. Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Carsten Hansen, mener dog, at der skal følge flere penge til uddannelsesstederne. Ellers frygter han, at de ikke vil være så interesserede i at tilbyde de nye korte supplerende kurser og måske ikke vejlede eleverne reelt, fordi skolerne i øjeblikket bliver betalt af staten for hver eksamen, de studerende tager.