Der var tyndt besat som i en kirke uden for højtiden. Til gengæld var der betydeligt mere gang i debatten på bænkeraderne, da Folketingets kirkeordførere kastede sig ud i en hellig krig for at afklare folkekirkens forhold til staten. Nu og i fremtiden. Dansk Folkepartis Jesper Langballe åbnede i højt gear ved at udråbe ønsket om en særlig og mere detaljeret lovgivning for folkekirkens jordiske anliggender - en såkaldt kirkeforfatning - som den største trussel mod danskernes kirke og i realiteten en adskillelse af stat og kirke. »I realiteten en nedlæggelse af folkekirken, så kirken kan komme til at udgøre en humanistisk og selvstændig politiserende størrelse, der kan sætte den moralske og politiske dagsorden i stedet for bare at forkynde et evangelium«, sagde han, der i sin forespørgsel bad regeringen bekende, om den stadig er tilhænger af grundlovens paragraf 4, der netop knytter stat og folkekirke sammen. Enhedslisten er imod Faktisk var det kun Enhedslisten, som vil afskaffe paragraf 4, mens de øvrige partier i forskellige tonearter støtter koblingen. Til gengæld er S, R og Kristendemokraterne optaget af at få mere styr på folkekirkens økonomi og struktur, og til det brug havde de et forslag om et særligt udredningsarbejde som indspark i debatten. Kravet om udredning af folkekirkens forhold ligger i klar forlængelse af det ønske fra blandt andet landets menighedsråd, som blev formuleret på et fælles kirkemøde i oktober på Nyborg Strand. »Hvorfor er det så slemt med et udredningsarbejde? Er vi sikre på, at vi har fundet de vises sten med den nutidige indretning af folkekirken, og hvorfor må de kirkelige organisationer ikke inddrages«, spurgte Jann Sjursen (KD). Nationalt kompromis Umiddelbart var regeringen afvisende, men den konservative kirkeordfører, Knud Erik Kirkegaard, fik alligevel givet debatten nye vinkler, da han pludselig foreslog et nationalt kompromis omkring folkekirken. Ganske vist afviste Venstres Birthe Rønn Hornbech at ændre på noget som helst af frygt for en øget politisering af folkekirken. Men hendes partifælle i Kirkeministeriet, Tove Fergo, valgte en mere mild og politisk spiselig fremgangsmåde. Selv om hun ikke tog ordet udredningsarbejde i sin mund, afgav hun alligevel fra talerstolen et løfte om brede politiske forhandlinger om folkekirkens verdslige indretning i det nye år. Det skal ske på baggrund af ministeriets eget debatoplæg, som har været sendt i høring. Når de 300 høringssvar er gennemgået og analyseret, lovede ministeren at komme med et udspil. »Det er magtpåliggende for regeringen at få moderniseret rammerne for folkekirken«, sagde Tove Fergo, som blev taget på løftet om brede forhandlinger adskillige gange. Kludder i talerækken Det løfte var lovlig stærk kost for fætrene fra Dansk Folkeparti, hvor både Jesper Langballe og Søren Krarup argumenterede for at lade folkekirken totalt i fred med sit altafgørende formål: forkyndelsen. Den verdslige debat blev kun en enkelt gang forstyrret af de hellige skrifter. Nemlig da Svend Auken (S) i Folketingets formandsstol indrømmede at have kludret i talerækken. »Jeg sad og læste Bjergprædikenen«, tilstod han.