Indvandrere får færre børn

Øjestenen Bertan på to år danser rundt som Nik og Jay. Griner scenevant. Han har både mor og far og mormor og morfar i sin hule hånd. Ingen ænser det tændte tv. »Han er det eneste barnebarn«, forklarer hans mor Güzel Turan. Bertan skal også kun have én bror eller søster, selv om Güzel selv har tre søskende, hendes mand har seks, og forældrene voksede op med ti og otte søskende. »Det er vilkårene i det moderne liv, at der ikke er plads til at få forfærdelig mange børn. Når du vil have karriere, og det hele skal gå op i en højere enhed, er tiden og ressourcerne bare ikke til flere«, siger Güzel Turan. Gradvis integration Hun er langtfra alene om at vælge en stor børneflok fra. Indvandrerkvinder i Danmark får stadig færre børn, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Sidste år fik hver indvandrerkvinde i gennemsnit 2,28 barn - for seks år siden var tallet 2,66 barn per kvinde. Kvinder af dansk oprindelse, som det hedder hos Danmarks Statistik, får i gennemsnit 1,75 barn. Ifølge Hans Oluf Hansen, lektor i demografi ved København Universitet, er det faldende fødselstal udtryk for gradvis integration. »Det afgørende er, hvor længe kvinderne er her i landet. I løbet af en årrække får de andre præferencer, de kommer på arbejdsmarkedet og bliver i højere grad selvstændige økonomisk. Og så får de færre børn«, siger han. Professor i demografi og medlem af regeringens Tænketank vedrørende Integration, Poul Chr. Matthiesen, peger også på tid som den afgørende faktor for integration. Vilkår som danskere »Nogle af de indvandrerkvinder, som nu får børn, har været her så længe, at de har suget den danske kultur til sig. Over tid sker der en afsmitning og en vis tilpasning - en form for kulturel integration«. 31-årige Güzel Turan var selv fem år, da hun blev familiesammenført med sin far, der arbejdede på B&W. Familien stammer fra en kurdisk landsby nær Konya i Tyrkiet. Güzels mand kom først til Danmark som 18-årig. Nu arbejder han som køkkenmedhjælper på Rigshospitalet, mens Güzel Turan er cand.mag. i engelsk og ivrigt jobsøgende. »Vores forældre havde andre vilkår. Vi har de samme som danskere, og skal man nå at have en uddannelse først, så er man omkring de 30, før man får børn. Og det er jo heller ikke billigt«. Begge befolkningseksperter mener, at de relativt få børnefødsler blandt indvandrere hænger sammen med den stramme udlændingepolitik. Hvis der åbnes for indvandringen, vil den gennemsnitlige fertilitet stige igen. »Der er grænser for, hvor mange vi kan integrere, derfor er det positivt for integrationen, at der er en vis begrænsning«, siger Poul Chr. Matthiesen. Samlede befolkning skrumper Den officielle statistik skelner ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere, men ifølge afdelingsleder Dorthe Larsen, Danmarks Statistik, får ikke-vestlige indvandrere i dag 2,4 barn per kvinde, hvilket i løbet af en snes år vil falde til 2,1 barn. Det er lige nok til at reproducere indvandrerne, mens den samlede befolkning vil skrumpe, fordi danske kvinder får for få børn. »Det vil betyde en faldende vækst, og at befolkningen bliver stadig ældre, hvilket indvandringen under den tidligere regering kunne have kompenseret for. Nu bliver vi enten nødt til at få de danske kvinder til at føde flere børn eller forsøge at få indvandrere hertil«, siger Hans Oluf Hansen.