Beskæftigelsesministeriet begik sidste år en regnefejl, som har kostet statskassen 860 millioner kroner. Ministeriet har glemt, at der i 2003 skulle udbetales dagpenge og efterløn i 53 uger mod normalt 52 uger. Oplysningen fremgår af Rigsrevisionens beretning om statsbudgettet for 2003. For udgifterne til dagpenge betød regnefejlen en underbudgettering i Arbejdsdirektoratet på 422 mio. kr., mens det for efterlønnen drejede sig om 438 mio. kr. S: Minister burde have orienteret Socialdemokraternes medlem af arbejdsmarkedsudvalget, Bjarne Laustsen, er rystet over fejlen. Bjarne Laustsen kan slet ikke forstå, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke har orienteret Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om fejlen, som kom frem i dag i en rapport fra Rigsrevisionen. »Det er meget meget pinligt for Beskæftigelsesministeriet, og jeg erindrer på intet tidspunkt at have hørt om det her. Der må sidde nogen i ministeriet, der har meget røde ører. Det er da dybt beskæmmende, at de ikke kan finde ud af at kigge på en kalender i Beskæftigelsesministeriet«, siger Bjarne Laustsen til Ritzau. Bjarne Laustsen vil nu have beskæftigelsesministeren til at forklare sagens sammenhæng i arbejdsmarkedsudvalget. R: Komisk De Radikale vil også have undersøgt sagen nærmere, siger partiets finanspolitiske ordfører, Morten Helveg Petersen. »Umiddelbart virker det på kanten af det komiske, at man kan lave sådan en regnefejl. Men det kunne også være interessant at høre andre ministerier, om det også har været et problem for dem«, siger Morten Helveg Petersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























