I syv år med regeringsmagten har Socialdemokratiet forsøgt at navigere danskerne gennem den konfliktzone, som klimaet bliver ved med at være. Planeten skal reddes, men det må ikke blive for dyrt for den enlige mor eller Aalborg Portland.

Niels Fuglsang og Anne Paulin har begge været med hele vejen. De blev folkevalgte for Socialdemokratiet ved de såkaldte klimavalg i 2019 – Fuglsang til Europa-Parlamentet og Paulin til Folketinget. Der sidder de endnu, syv år efter, og ser tilbage på store klimapolitiske landvindinger som det ambitiøse 2030-mål og et dansk vindeventyr, der i hvert fald i mange borgerliges øjne har efterladt et billede af Danmark som den grønne omstillings duks. Men lever det billede op til virkeligheden, eller har politikerne snydt befolkningen ved ikke at leve op til deres egne erklæringer?

»Det er klart, at politikere helst vil fortælle de gode historier om dansk grøn omstilling. Vi kan nok bare lære mere af også at fortælle de dårlige«, svarer Niels Fuglsang og Anne Paulin, der er aktuelle med bogen ’Foregangsmyten’.

Her kalder de Danmark for ’verdens sorteste grønne land’. De fremhæver blandt andet, hvordan vi danskere spiser omkring et kilo kød om ugen, hvilket bringer os i verdenseliten af mest kødspisende folkefærd. Vi har europarekord når det kommer til at bygge store huse. Og vi producerer næstmest affald per person i hele EU.

Vi er – med deres ord – kun så grønne og klimabevidste, at hvis alle andre skulle leve og forbruge som os danskere, så ville vi have brug for fire jordkloder. Det er dog ikke noget nyt.

Det nye er, at de to socialdemokrater Fuglsang og Paulin kommer med en kontant opsang til danskernes forbrugsvaner.