Reformen af det kommunale landkort samler stor magt i det centrale København i ministerier og styrelser. En fordobling af antallet af såkaldte ministerbemyndigelser betyder, at fremtidens fem regioner og omkring 100 storkommuner vil blive styret ned i detaljen. »Helt klart en øget centralisering. Med den ene hånd giver man mere lokal kompetence, men i den anden er der en kraftig oprustning i ministeriets mulighed for at sætte rammerne for det lokale spillerum. Og det kan gå hen at blive endda overordentlig detaljeret«, siger professor i politik og institutioner, Jacob Torfing, RUC. 500 cirkulæreområder Med 204 nye ministerbemyndigelser er der nu i alt mere end 500 områder, hvor en minister i vidt omfang kan styre ved hjælp af cirkulærer uden om Folketinget. Kommunerne får en masse nye opgaver i kølvandet på reformen, men formand for Kommunernes Landsforening, borgmester Ejgil W. Rasmussen (V) er kritisk over for bemyndigelserne. »Det er et halvskjult forsøg fra statens side på at sætte sig på beslutningerne lokalt«, siger han. Amter: Et teknokratstyre I de snart hedengangne amters organisation, Amtsrådsforeningen, er begejstringen til at overskue. »Vi bevæger os mod teknokratstyre, hvor det er embedsmænd og ikke folkevalgte politikere, der styrer udviklingen. . For eksempel kan Sundhedsstyrelsen fratage Frederikshavn eller Ringkøbing Sygehus et speciale«, siger direktør Otto Larsen fra Amtsrådsforeningen. Løkke: En praktisk løsning Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsvarer bemyndigelserne som en praktisk løsning. »Reformen består af både decentralisering og centralisering. De to ting går hånd i hånd for eksempel på miljø- og sundhedsområdet«, siger ministeren. Socialdemokrater med betænkeligheder Socialdemokraterne er betænkelige. »Regeringen slipper i en stribe tilfælde for at sige, hvad den vil, ved at bede om bemyndigelser i stedet for at give lovforslagene et konkret indhold«, siger kommunalordfører Ole Stavad (S). I Københavns Amt er vicedirektør Martin Lund klar med et eksempel. »Der skal indgås en årlig rammeaftale mellem regionen og kommunerne i regionen om, hvad de handikappede, sindslidende og autister har behov for af sociale institutioner. Her fastlægger ministeren regler for, hvordan de aftaler skal laves«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























