Tobakstrangen ligger i generne

En rygers gener har stor indflydelse på, hvor mange cigaretter han eller hun ryger om dagen. Også rygerens grad af nikotinafhængighed bestemmes til en vis grad af vedkommendes gener. Det viser ny hollandsk forskning baseret på en undersøgelse af 16.000 tvillinger og deres familier. Det er overvejende miljøet, der er afgørende for, om en person begynder at ryge eller ej, fastslår forskeren bag undersøgelsen, Jacqueline Vink, i en pressemeddelelse fra NWO, Hollands organisation for videnskabelig forskning. Og hvis venner og familiemedlemmer ryger, ja så stiger ens egen risiko for selv at blive ryger betydeligt. Men mens rygestarten primært er betinget af miljø og omgivelser, forholder det sig ifølge Jacqueline Vink anderledes, når man sammenligner de allerede rygende personer indbyrdes. Her er der stor forskel på, hvor mange cigaretter der ryges dagligt, og på, hvor afhængig den enkelte er af nikotinen. Og de forskelle skal for en stor del søges i vore gener, mener hun. Tobaksgenerne Undersøgelsen af de 16.000 tvillinger kombineret med analyser af DNA fra forsøgspersonerne peger på, at en del af forklaringen på antallet af cigaretter, vi ryger, skal søges i en region på kromosom 3 - mens kromosom 10 har en region, som spiller en rolle både for antallet af cigaretter og for sandsynligheden for, at man overhovedet begynder at ryge. Her er også kromosomerne 6 og 14 med i spillet, siger Jacqueline Vink, der dog endnu ikke kan udpege de nøjagtige tobaksgener. Hun understreger, at de, der har en genetisk disposition for rygning, godt kan droppe cigaretterne alligevel. Men disse mennesker vil sandsynligvis tilhøre den gruppe, der har sværest ved at stoppe, siger Jacqueline Vink. Hun arbejder på afdelingen for biologisk psykologi på Vrije Universiteit, og undersøgelsen er en ph.d.-afhandling, hun netop har forsvaret. Sammenhængen mellem vore gener og rygevaner er meget sandsynlig, siger ledende overlæge Philip Tønnesen, lungemedicinsk afdeling, amtssygehuset i Gentofte. Rygerens arv »I leveren findes enzymer, der nedbryder medicin forskelligt hos forskellige mennesker. Man kan godt forestille sig, at denne variation i nedbrydning af nikotin kan indvirke på, hvor let folk bliver afhængige«, siger Philip Tønnesen. Han peger også på, mennesker har forskellige receptorer i hjernen, og at det også kan indvirke på graden af vores afhængighed. Desværre har man i dag ikke mulighed for at benytte den nye viden om genetikken, når man skal vænne folk af med at ryge, siger han. »På længere sigt kan man måske bruge genetikken til en form for genterapi, altså til at ændre på og aktivere de receptorer, der er afgørende for afhængigheden. Men indtil videre må man nok nøjes med at anvende den nye viden til at blive klogere på forholdet mellem arv, miljø og rygning«, siger Philip Tønnesen.