Undersøgelse: Luksusbørnehaver har ingen fremtid

Betal en tusse ekstra om måneden til børnehaven og vær sikker på, at dit barn kommer på samfundets vinderhold! Dette tilbud bliver i fremtiden lovligt, efter at et flertal i Folketinget fredag gav medvind til at fjerne loftet over forældrebetalingen for private daginstitutioner og gøre det muligt at tjene penge på daginstitutioner. Kartel tror ikke på idéen Dermed er der åbnet for de såkaldte profitbørnehaver, som både venner og fjender af ideen kalder nyskabelsen. Selv om tænketanken Børns Udvikling netop har givet kvaliteten i de eksisterende daginstitutioner grundskuddet, vil de private institutioner ikke have megen gang på jord, konkluderer en spritny undersøgelse fra Det Kommunale Kartel. Undersøgelsen baserer sig på interview med både medarbejdere i institutioner og på de kommunale pladsanvisninger, som har kontakten med forældrene, i 10 forskellige kommuner. Og svaret er ret entydigt: Intet marked Der er ikke noget marked for private institutioner med højere forældrebetaling. Heller ikke selv om forældrene evt. får flere pædagogtimer eller andre former for modydelser til gengæld. »Selv om der ikke ventes nogen særlig udbredelse af profitbørnehaverne, er vi alligevel voldsomt bekymrede for, at det vil dræne de i forvejen udsultede daginstitutioner. Kommunen får mere administration og skal betale til de private institutioner, fordi pengene følger barnet«, siger Finn Danielsen fra Pædagogmedhjælperforbundet (PMF), som sammen med Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og pædagogernes fagforening BUPL udgør Det Kommunale Kartel. Han ser heller ingen mulighed for, at nye private institutioner kan agere lokomotiv for det øvrige pasningsområde. For eksempel ved at tilbyde høj kvalitet og mange pædagogtimer for den højere forældrebetaling. »Først når der er trukket et overskud ud af børnehaven, bliver der penge til at udvikle daginstitutionen pædagogisk. Så det vil næppe ske«, siger han. BUPL frygter skævvridning Heller ikke BUPL's formand Birgit Elgaard er profitbørnehaverne venligt stemt. Hun frygter en social skævvridning: »Selv om profitbørnehaverne ikke bliver mange, vil de i et konkret lokalområde dele børnene i rige og fattige. Og det er det modsatte af at bekæmpe den negative, sociale arv«. Kritik fra oppositionen Lovændringen fra familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K) blev også voldsomt kritiseret af oppositionen under førstebehandlingen i Folketinget. Dansk Folkeparti har efter lang tids tøven valgt at støtte forslaget, efter at partiet har fået sikkerhed for, at lovændringen ikke kan bruges til at indrette særlige institutioner for tosprogede. Folketingets øvrige partier vendte sig kraftigt imod ideen. Norske erfaringer SF's socialordfører Villy Søvndal forudså med henvisning til en lignende model i Norge, at profitbørnehaverne kun vil skumme fløden og tage sig af velfungerende børn. Og dermed afvise de bøvlede, besværlige og handikappede. Den profeti afviste familieministeren, fordi de nye private institutioner i princippet skal være åbne for alle, efter samme regler som de kommunale. »Hvorfor lægge hindringer i vejen, hvis nogle private har mod på at oprette institutioner og tjene penge på det«, spurgte Henriette Kjær, der ser den nye institutionstype »som et forfriskende pust«.