Danskerne tager mest uddannelse i Europa

Danskerne er de europæere, der er gladest for at uddanne sig livet igennem. Hver anden voksne dansker har inden for de sidste 12 måneder taget en eller anden form for uddannelse eller kursus, mens det kun er tilfældet for hver tredje europæer i gennemsnit. Det viser en ny rapport lavet af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP). Kortere forløb Placeringen på toppen af listen kommer ikke bag på Dansk Industri, på trods af at aktiviteten på den offentligt støttede voksen- og efteruddannelse er faldet med en tredjedel de sidste fem år. »Den offentlig støttede uddannelse udgør kun en del af markedet. Og selv om antallet af kursusuger er faldet, kan der stadig være mange personer, der bare tager kortere forløb«, siger Flemming Larsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri og tilføjer, at Danmark derudover altid har ligget markant højt på listen. Betaler selv Mere overraskende er det, at danskerne også gerne selv vil betale for deres uddannelse - især hvis det er relateret til personlig udvikling, hobby eller hvis det kan hjælpe til at beholde jobbet. Vi er derimod mindre villige til at betale, hvis efteruddannelsen er rettet mod at fremme karrieren. »Det kan være et udtryk for, at det, som kun er til gavn for mig og min hobby, det er ikke arbejdsgiverens opgave - det vil jeg egentlig gerne selv betale«, siger adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Anne Larson som har været med til at lave undersøgelsen. Hellere hobby At Danmark indtager en 3.-plads, når det kommer til generel villighed til selv at betale for uddannelse og kurser, anser Flemming Larsen fra Dansk Industri, som et utroligt opmuntrende resultat. Til gengæld er han ikke begejstret for, at danskerne i langt højere grad vil betale for hobby-relateret uddannelse end et kursus, der gør dem bedre til deres job: »Jeg synes, det er en forkert vægtning, fordi at fastholde eller øge sin værdi på arbejdsmarkedet og dermed udvikle sig i sit job er helt afgørende for at få et godt liv. Virksomheden og staten har en interesse i at kompetenceudvikle. Men hvis man bare venter på, at de skal tage sig af det, så kan det godt være, man misser nogle chancer«. Arbejdsgiverne og det offentlige betaler hovedparten af efteruddannelse. Så spørgsmålet er, om danskerne kun er positive over for selv at betale, fordi de netop ikke behøver? »Det kan der godt være en sandhed i. Der er muligvis et skridt fra tanke til praksis på det her felt, fordi vi er vænnet til at uddannelse bliver stillet gratis til rådighed«, siger Flemming Larsen fra dansk Industri. Uklar definition stort problem Undersøgelsen omfatter 18.000 mennesker i de 15 EU-lande samt Norge og Island. Men hvad der præcis menes med uddannelse og kurser er ikke defineret i spørgsmålene, og det er et stort problem, mener uddannelsesprofessor på RUC Knud Illeris: »Mange af svarene er baseret på subjektive oplevelser. Forestillinger om hvad efteruddannelse er, er helt forskellige danskerne imellem og især fra land til land. Derfor er det meget tvivlsomt, om folk svarer på det samme«. Anne Larson, som har været med til at lave undersøgelsen medgiver, at uddannelse ikke er direkte defineret i spørgsmålene, men det mener hun ikke er et problem: »Det handler om, at de oplever det, de har deltaget i som uddannelse, og de foregående spørgsmål lægger op til, at uddannelse er bredt defineret«.