Hospitaler bruger millioner på vikarer

Hospitalerne bruger fortsat dyre vikarsygeplejersker i stor stil. Det sker på trods af, at der i halvandet år har eksisteret en ordning, som gør det muligt at lade de faste sygeplejersker tage frivillige ekstravagter ud over den normale arbejdstid. Det er en ordning, som ellers er til gavn for alle parter: Den enkelte sygeplejerske får væsentligt højere timeløn. Amterne sparer penge ved at bruge sine egne folk. Og patienterne får en mere ensartet behandling, når de møder det samme sundhedspersonale gennem deres indlæggelse. Alligevel ligger ordningen underdrejet. Billigere end vikarbureau Ordningen kan bruges, når der er ubesatte stillinger, ferie eller ventelister, som skal bringes ned, og den er langt billigere for hospitalerne end at bruge et vikarbureau. Men for tredje år træk bruger hospitalerne i nærheden af 400 millioner kroner årligt på at tilkalde vikarer. Der er kun brugt små 16 millioner kroner på de frivillige ekstravagter i 2003 inden for kommuner, amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). En vikar på en aften- og nattevagt i hovedstadsområdet koster omkring 2.800 kroner gennem vikarbureau, mens en sygeplejerske i frivilligt ekstraarbejde koster omkring 2.000 kroner. Hvis det lykkedes at afskaffe alt vikararbejde, så ville der være omkring 100 millioner kroner at spare. »Det ser underligt ud, at vi ikke udnytter den mulighed. Det er måske, fordi det er lettest at bruge de vikarbureauer, som man er vant til at ringe til, når der er behov for at få ekstra personale ind«, siger formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen. Han vil tage problemet op, når han på næste fredag mødes med de øvrige formænd for amternes sundhedsudvalg. Nødløsning »Det er en fordel for alle, hvis forløbene med patienterne bliver mere sammenhængende, og det bliver de, hvis vi bruger det faste personale i stedet for vikarer. Vikarer er en nødløsning, når det faste personale ikke kan dække vagterne,« siger Bent Hansen, der samtidig er amtsborgmester i Viborg Amt, hvor der er positive erfaringer med frivillige ekstravagter. Ingen arbejdsløse Der er stort set ingen arbejdsløse sygeplejersker i Danmark. Derfor har der i årevis været problemer med blandt andet ubesatte stillinger, dækning i ferier og mangel på personale, når en pukkel af operationer skulle ordnes. Mange sygeplejersker er ved siden af deres arbejde på et offentligt sygehus tilmeldt et vikarbureau. I hovedstadsområdet er grundlønnen i et af de største vikarbureauer cirka 165 kroner for en sygeplejerske, mens basisstilling på et sygehus ifølge Dansk Sygeplejeråd giver 139 kroner i timen. Amterne, der ejer sygehusene, har i årevis ment, at overenskomsterne blokerede for, at de faste sygeplejersker kunne tage ekstra vagter ud over den normale arbejdstid. Det blev der så åbnet for ved overenskomstaftalen mellem sundhedskartellet og amterne i 2002. Her blev timelønnen på en times dagvagt 205 kroner, men stadig billigere for amterne end betalingen til vikarbureauerne, der skal have omkring 250 kroner i timen. Sygeplejeråd: »Møgirriterende« Dansk Sygeplejeråds formand forstår ikke, hvorfor arbejdsgiverne ikke benytter sig mere af aftalen. »Vi har i årevis måtte høre problemerne med det store vikarforbrug - så er det møgirriterende, at nytænkningen slet ikke bliver brugt. Det er uheldigt og uforståeligt. Der er både økonomiske, kvalitetsmæssige og faglige fordele forbundet med aftalen frem for at benytte de dyre vikarbureauer. Vi ser frem til, at arbejdsgiverne bliver mere interesserede i at benytte sig af mulighederne i aftalen«, siger Connie Krukow.