Mistanke om jagtfrås med fasaner

Skydes der så mange fasaner i Danmark, at nogle graves ned eller smides i containere? Eller spises samtlige brugbare af de cirka 700.000, som falder til jorden i jagtsæsonen fra oktober til januar? Det spørgsmål skal et nyt udvalg under miljøministerens rådgivende organ i jagtsager, Vildtforvaltningsrådet, nu forsøge at besvare. Udvalget, der skal holde sit første møde i næste måned, er nedsat med henblik på at undersøge behovet for etiske regler for jagt på fasaner, agerhøns og gråænder. Og nu sætter Dansk Ornitologisk Forening, der er medlem af udvalget, det på dagsordenen, om der skydes flere fasaner, end der er aftagere til. »Der har i de seneste år været stadig flere vedholdende meldinger om, at fasanerne nogle steder bliver gravet ned, fordi godserne tjener pengene på at lade jægerne skyde dem - ikke på at sælge dem. Nu må vi til bunds i den sag«, siger Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening, der bakkes op af bl.a. Dyrenes Beskyttelse. 5.000 dagligt Netop nu er det jagtsæson for fasaner - det bytte, danske jægere oftest får ram på - og der skydes gennemsnitligt et godt stykke over 5.000 dagligt, langt hovedparten i det østlige Danmark. Jægere betaler typisk 250 kroner for at skyde en fasan, mens vildthandlerne nu kun vil give omkring 8 kroner for den. Ifølge kilder i jagtkredse gider nogle godser derfor ikke besværet med salget og graver i stedet de døde fugle ned eller smider dem i containere. Det er dog ikke lykkedes at få førstehåndsberetninger eller beviser på, hvem der konkret gør det. Degeneret bestand I forvejen er denne form for jagt under beskydning fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse, der ikke mener, at det er etisk forsvarligt at opdrætte og udsætte mere end en million fasaner årligt med det ene formål at være skydeskiver. Kritikerne peger også på, at opdrættet degenerer den naturlige bestand, og at fasanerne fortrænger duehøge og andre dyr eller smitter dem med sygdomme. Etik, tak Danmarks Jægerforbund er godt klar over, at en vigtig forudsætning for befolkningens - og politikernes - accept af jagt er, at man ikke blot skyder for sjov, men for at få noget at spise. Og nedgravning er faktisk også i strid med blandt andet de etiske regler i jagtlovgivningen, der bestemmer, at nedlagt vildt skal anvendes. Ingen beviser Formanden for Danmarks Jægerforbund, Kristian Raunkjær, afviser, at der sker nedgravninger eller udsmidninger. »Der er ingen beviser overhovedet på, at anvendelige fugle ikke anvendes«, siger Kristian Raunkjær, der heller ikke mener, at der er problemer i de store mængder opdræt og udsætning. Jægerformanden har dog ikke noget imod, at etikudvalget under Vildtforhandlingsrådet skal kulegrave fasanjagt. »Danmarks Jægerforbund har været meget interesseret i at få oprettet det udvalg. Er der noget, vi ikke kan leve med, er det, hvis etikken ikke er høj«, siger han. Sagen bliver nu også rejst i Folketinget. SF's jagtordfører, Poul Henrik Hedeboe, spørger miljøminister Connie Hedegaard (K), om hun kan be- eller afkræfte, at fasaner ikke ender som menneskeføde. Og om hun mener, at opdrættet og udsætningen er dyreetisk forsvarligt.