Udvisning af Curras drabsmænd bliver prøvesag

Dommen over Antonio Curras drabsmænd bliver en prøvesag for, hvem der kan udvises af Danmark. Højesteret har tidligere sagt nej til at udvise en udlænding, der var født her i landet. Men det var i en sag om tyveri og røveri. Denne gang drejer det sig om drab. Intet fortilfælde Anklagemyndigheden har ikke kunnet finde noget fortilfælde, der ligner sagen om de to unge tyrkiske statsborgere, som i tirsdags ved et nævningeting blev fundet skyldige i drabet på den unge, italienske turist på Nørrebro i sommeren 2003. »De tidligere sager har ikke drejet sig om så grov kriminalitet. Denne sag er den første drabssag, hvor gerningsmanden er en udenlandsk statsborger, der er født her i landet, og hvor det så bliver aktuelt at tage stilling til udvisning«, siger statsadvokaten for København, Karsten Hjorth. Ankede dommen Den ene drabsmand, den 19-årige Hizir Kilic, der er født i Danmark, ankede straks dommen, da landsretten dømte ham til 10 års fængsel og udvisning for bestandig. Hans 17-årige fætter Ferhat, der fik otte år og også blev udvist, udbad sig betænkningstid. Han kom til Danmark som treårig. Statsadvokaten mener ikke, at landsrettens dom indebærer en skærpelse af den gældende udvisningspraksis. »Den hidtidige praksis har ikke omfattet så grov en kriminalitet som drab. Derfor er det ikke i strid med praksis at idømme udvisning«, siger Karsten Hjorth. Betragter du den her sag som en prøvesag? »Alle sager, hvor der ikke er en praksis, er for så vidt prøvesager. Man kan godt sige, at det vil være en dom, der vil danne praksis, uanset hvordan den falder ud i Højesteret«, siger statsadvokaten. Udvisning blev ændret I april 2000 omgjorde Højesteret en landsretsdom, der udviste en 24-årig tyrkisk statsborger, som var født i Danmark. Han havde fået tre år for tyverier og røverier i Odense-forstaden Vollsmose. Højesteret fandt, at udvisningen ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ud efter halv straf I Højesteret fører Rigsadvokaturen sagerne som anklagemyndighed. Rigsadvokat Henning Fode siger, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tidligere har accepteret, at udenlandske statsborgere er blevet udvist af et land, hvor de var født. »Så det er efter min mening ikke noget, der er udelukket som følge af menneskerettighedskonventionen«, siger Henning Fode. Han påpeger, at den dømtes tilknytning til Danmark skal vejes op mod forbrydelsens grovhed, når domstolene afgør udvisningsspørgsmålet. Hvis den dømte ikke modsætter sig udvisning, kan den gennemføres, når halvdelen af straffen er afsonet. Ellers sker det tvangsmæssigt efter afsoning af to tredjedele, som er det normale tidspunkt for prøveløsladelse.