Flere enlige mødre tager en uddannelse

Udsigten til at kunne leve af SU har fået mange enlige forsørgere i gang med en uddannelse. Og de fleste tilhører en gruppe, som ellers ikke ville komme i gang. Siden SU'en fra 1. august i år blev hævet med godt 3.000 kroner til enlige forsørgere, har knap 1.500 mødre midt i tyverne fået mod på at tage en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. »De har hakket i det og levet af bistandshjælp i årevis, og nu ser de muligheden for at få en uddannelse. Vi har ramt plet i forhold til at få dem, der har hovedet, men ikke økonomien, i gang med en uddannelse«, siger formanden for SU-rådet, Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet. Flest på hf enkeltfag 73 procent af de enlige forsørgere på en ungdomsuddannelse er først begyndt, da den høje SU trådte i kraft efter sommerferien, selv om 84 procent af dem er over 25 år gamle. Langt de fleste går på hf enkeltfag eller tager en erhvervsuddannelse. »Pointen er, at de ikke kunne leve af den gamle SU, men med den nye kan de leve - ikke flot - men de kan leve af det. Så en forbedret økonomi er forskellen på at få en uddannelse og ikke få en. Alt tyder på, at mange flere enlige mødre nu vil få en uddannelse«, siger Jakob Lange. Flere end forventet I alt har 3.357 enlige forsørgere - 97 procent er kvinder - fået forhøjet SU siden august. Det viser en ny opgørelse fra november 2004 til Venstres SU-ordfører Tina Nedergaard. Det er mange flere end forventet. Da Ulla Tørnæs (V) og alle partier i Folketinget - undtagen Enhedslisten - efter månedlange forhandlinger i foråret blev enige om at forhøje SU'en, regnede de med, at det ville koste 18 millioner kroner i år. Men allerede nu løber den ekstra SU op i 46 millioner kroner. Plus på kontoen 28-årige Lea Bjerre Duus er en af dem, som jubler. Hun går nu på hf på tredje år og regner med at blive færdig til sommer - samtidigt med, at datteren Liva skal starte i skole. »Jeg har helt klart kunnet mærke det. Det betyder, at der er kommet plus på kontoen, og at jeg kan betale mine regninger. Før var jeg altid nødt til at prioritere dem og udsætte nogle«, siger Lea Bjerre Duus. Livet er også blevet lidt sjovere. Hun har købt nyt vintertøj til Liva og er begyndt at lægge lidt penge til side hver måned til sommerferien. Hurtigere i gang Ifølge Jakob Lange er den bedste gevinst ved ordningen, at enlige mødre nu kan komme meget hurtigere i gang med en uddannelse fremover. »De vil ikke blive så gamle, fordi de nu har et krav på bare at få pengene, frem for at de skal måles og vejes for måske at kunne få en revalidering. Det kunne der gå mange år med«, siger Jakob Lange. Lea Bjerre Duus er ikke i tvivl om, at hun for længst ville være færdig med hf, hvis SU'en havde været højere. »Det var jo derfor, jeg holdt op i sin tid. Da jeg blev alene med Liva, kunne det bare slet ikke køre rundt økonomisk, så jeg begyndte at arbejde i en kantine i stedet«, siger Lea Bjerre Duus. Til gengæld er fremtidsplanerne klare: »Jeg skal helt sikkert på RUC efter sommerferien«. I 2002 viste en opgørelse, at knap halvdelen af Danmarks lidt over 100.000 enlige mødre ikke havde en uddannelse.